Selvom det ikke ses i mainstreammedierne i samme grad længere, så fortsætter folkedrabet i Gaza. Palæstinensiske mænd, kvinder og børn dør stadig under israelske angreb, alt sammen på trods af den “fredsaftale”, som angiveligt stadig består.
Planen er delt ind i faser, og vi skulle nu være i overgangen mellem fase et og to, selvom israelerne fortsat angriber Gaza og stadig ikke tillader nødhjælp uhindret adgang. Men på trods af det lader resten af verden som om, at fredsplanen stadig rykker fremad.
Blandt andet har USA’s præsident Donald Trump annonceret grundlaget for sit såkaldte “fredsråd”, der var stipuleret som en slags overgangsadministration i Gaza i den oprindelige fredsplan. Dog er det grundlag, som nu er fremlagt, slet ikke den vision, som blev lovet i FN, da Sikkerhedsrådet vedtog fredsplanen sidste år.
Det nyligt fremlagte grundlag minder mere om en præsident, der i sit iver for at virke “fredsskabende” har skabt et forum, hvor han kan få lov til at bestemme verdens gang. En slags imperialistisk administration med USA i spidsen.
I modsætning til det oprindelige forslag vedtaget af FN er der intet midlertidigt eller Gaza-specifikt over Trumps fredsråd. Der er ingen slutdato eller specifik opgave for rådet andet end det vage håb om “fred”.
Trump kan ene og alene bestemme, hvem der skal være med i rådet, han kan selv udpege sin efterfølger, og statsledere, som gerne vil være med i rådet, kan kun sidde tre år ad gangen, medmindre de betaler den nette sum af en milliard dollars til “rådets arbejde”.
Det bliver dog ikke specificeret, hvem der i så fald konkret modtager de penge.
Kravet må være at styrke netop FN og den internationale ret. Trumps foragt for de principper må ikke vinde frem i verden. Kun gennem reelt samarbejde og gensidig respekt mellem nationer kan fred opnås i verdens brændpunkter.
Ingen af de elementer var til stede i det forslag, som FN’s Sikkerhedsråd vedtog. Rådet har derfor ingen basis i international lov, dog er USA ikke ligefrem kendt for at bekymre sig synderligt meget om det aspekt.
USA’s intention er tydeligvis at skabe en modpol til netop FN og international ret. FN, på trods af sine egne fejl, handler i langt højere grad om at nå til enighed landene imellem. Det aspekt fjerner Trump fuldstændig i sit fredsråd, hvor USA har al magten, og alle andre skal være taknemmelige for overhovedet at blive inviteret med i klubben.
Og hvis vi så ser på, hvem der er inviteret med, så er der nogle interessante udeladelser fra gæstelisten. Mest åbenlys er det faktum, at et råd, som blandt andet skal arbejde på fred i Gaza, ingen medlemmer har fra Palæstina. Hverken det palæstinensiske selvstyre eller nogen af de andre grupper, som har indflydelse i Palæstina.
Til gengæld er Israels premierminister Benjamin Netanyahu inviteret med, og han har sagt ja. At sige, at det er som at sætte ulven til at vogte fårene, er en underdrivelse. Netanyahu har gennem hele sin karriere modsat sig kravet om en palæstinensisk stat, at det skulle ændre sig nu er ønsketænkning.
Trumps fredsråd er altså intet andet end det sidste forsøg fra et døende imperium for at holde sig relevant. Det understreger, at USA nu åbenlyst fnyser af alt, som hedder international ret og FN-mandater. USA anser verden som et sted, hvor magt har ret, og det understreger Trump nu med den farce, som er “fredsrådet”.
Kravet må være at styrke netop FN og den internationale ret. Trumps foragt for de principper må ikke vinde frem i verden. Kun gennem reelt samarbejde og gensidig respekt mellem nationer kan fred opnås i verdens brændpunkter.
Det kan lade sig gøre, men kun hvis resten af verden endeligt tager et opgør med USA-imperialismen og siger “nok er nok”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
