Analyse af dansk Draghi/Letta-rapport
Allerede Karl Marx påpegede i første bind af Kapitalen, at kapitalistisk produktion ved at samle befolkningen i byerne forstyrrer cirkulationen af stof mellem mennesket og jorden. Man skaber en enorm fysisk afstand mellem landbrugsproduktionen fra hovedparten af de mennesker, der skal forbruge udbyttet – og forhindrer dermed vigtige affaldsstoffer i at vende tilbage til jorden efter at være blevet forbrugt af mennesket i form af mad og tøj. Selve denne kendsgerning, påpegede Marx, forbryder sig mod betingelserne for varig frugtbarhed af jorden.
Siden 1867 er byerne kun vokset, og landbruget blevet løsrevet endnu mere fra affaldsstofferne. I stedet har man masseproduceret og tilført jorden kemisk fremstillede erstatninger for de stoffer, som kom til at mangle, mens ophobede affaldsstoffer i byerne har skadet såvel sundhed som miljø.
Globaliseringen og den internationale arbejdsdeling har ført problemet op i en skala, hvor det kan være svært at følge med længere. Og i dag er det industrialiserede landbrug med dets monokultur, historisk unikke koncentrationer af dyr og udpining af jorden ikke bare en trussel mod fremtidens jordbrug, men også mod menneskenes sundhed og Jordens klimastabilitet.
Lad os hive i nødbremsen, mens tid er, og lade det forældede, klimabelastende og fallerede konventionelle landbrug gå samme vej som den dekadente minkavl.
Det industrielle storbrugs afhængighed af pløjning eksempelvis betyder, at afgørende mikrober i jorden dræbes, hvilket gør jorden mindre frugtbar, samtidigt med at jorden giver sig til at frigive CO2 frem for at optage og holde på den.
Samtidigt betyder monokulturen og koncentrationen af dyr større fare for udvikling af nye sygdomme – som ikke bare er farlige for planter og dyr, men som kan lære at hoppe over på mennesker og potentielt set kan danne grundlag for nye dødelige pandemier.
Landbruget er ikke “af natur” klimaets, menneskets og naturens fjende. Tværtimod skal landbruget omskabes til at være blandt vores vigtigste våben i kampen mod klimakatastrofen, mod hyppigere pandemier, mod biodiversitetskrise og for en sund jord, der kan skabe mad nok til alle.
Men det kræver grundlæggende forandringer, som ikke kommer af sig selv. Som Fred Magdoff, professor emeritus i plante- og jordvidenskab ved University of Vermont, for nylig skrev i en artikel i det marxistiske tidsskrift Monthly Review:
“Der er ingen præcis opskrift eller formel til forbedring af jordens sundhed, fordi praksis skal ændres og tilpasses for hver gård, dens jordbund og de afgrøder der dyrkes, og de dyr der holdes. Der er imidlertid generelle tilgange, der gælder bredt.”
Fred Magdoff fremhæver at holde jorden dækket af levende vegetation så stor en del af året som muligt ved at bruge dækafgrøder og mellemafgrøder.
Reducering af jordforstyrrelser (pløjning) ved hjælp af passende udstyr og bevarelse af afgrøderester på overfladen.
Brug af rotationer herunder udplantning af stauder, hvis det er muligt, og sammenlægning for at give mangfoldighed over og under jorden.
Brug af bælgfrugter til at bidrage med nitrogen til korn og grøntsager.
Regelmæssig tilføjelse af passende mængder af forskellige kilder til organisk materiale ved at dyrke afgrøder med høj biomasse og dækafgrøder eller tilføje materialer som gødning, kompost og køkkenaffald til marken – og integrere dyrehold i dyrkningssystemer.
Hertil kunne man tilføje nødvendigheden af at understøtte beplantning med træer og buske på landbrugsjord – som i høj grad også hjælper til med at opsamle og holde på CO2-partikler.
Imidlertid holder magtpartierne på Borgen alle hånden lige støttende under det industrialiserede landbrug – som drives efter den hurtige profit og ikke af hensynet til jordens og menneskenes sundhed på den lange bane.
Sund jord skaber et sundt fundament for et sundt samfund. Pandemier, klimakatastrofe, mangel på rent drikkevand og erosion skaber fundamentet for krige, flygtningestrømme og konflikter.
Vi så under coronanedlukningerne, hvor store forandringer et rigt samfund som det danske er i stand til at klare uden større skrammer.
Lad os hive i nødbremsen, mens tid er, og lade det forældede, klimabelastende og fallerede konventionelle landbrug gå samme vej som den dekadente minkavl.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
