Den socialdemokratiske regering og folketingsgruppe er belastet af en række højreorienterede socialdemokrater, der under den sortblå Thornings regeringsperiode gjorde sig signikant bemærkede med rigide tiltag og deciderede lovoverskridelser mht. ikke at tale sandt overfor folketinget o lign. der i og for sig, er så belastende for den nuværende Mette Fredriksen regering, at man med rimelighed må spørge sig selv hvad disse socialdemokrater gør i regeringen og som ministre i ministerierne. Ja, hvad disse egentlig laver i Socialdemokratiet.
Dette forhold udhuler troværdigheden til Socialdemokratiets ambition om at være arbejderklassens og folkets parti.
Vi kunne nævne en række navne i den socialdemokratiske regering som i dag har fremtrædende poster i den nuværende regering, men som allerede tidligere er så miskrediterede af deres holdninger og handlinger, at vi helst ser statsministeren tager arbejdshandsken og den store fejekost i venstre hånd og fejer de sortblå reminiscenser fra et højreorienteret socialdemokrati af vejen og dermed får anledning til at føre en egentlig social arbejderpolitik for frihed – lighed og solidaritet.
Dagbladet Arbejderen har ret i at pege på disse omstændigheder i socialdemokratiets mørke karakter og som ikke er arbejderpolitik. Er Socialdemokratiet i virkeligheden et kapitalt demokratur? Det seneste år har efterladt os med en dystopisk mørk oplevelse af socialdemokratiet som først og fremmest et magtparti; og Danmark minder efterhånden i lange stræk om en gryende politistat.
Sådan var det også under den socialdemokratiske Nyrup regering at politipistolerne blev trukket og afskudt imod befolkningen på Nørrebro. Den sociale kontrol kammer altid over, under en socialdemokratisk regering. Det glemmer vi aldrig!
Overvågning er frihed. Krig er fred. Undertrykkelse af dine frihedsrettigheder er tryghed.
Som slagordene på Orwells Ministerie for Sandheds facade kunne disse slagord pryde Socialdemokratiets bannere som grundsætninger for deres regeringsførelse.
Socialdemokratiet anno 2021 er først og fremmest et magtparti.
Tryghed er som i et 1984’sk nysprog blevet en tilstræbt tilstand, som retfærdiggør allehånde tilsidesættelser af retsprincipper og frihedsrettigheder.
Med en forsvarsminister, der mener, at danske soldater er til for at gå i krig, og en justitsminister, som fra Folketingets talerstol i ramme alvor udgyder, at “med overvågning stiger friheden”, er det svært at få øje på arbejderbevægelsens grundsætninger om “frihed, lighed og solidaritet” i det tidligere arbejderparti.
Torsdag kunne Arbejderen fortælle hvordan vores socialdemokratiske Store Broder har fremsat et lovforslag, som i den hellige trygheds navn skal give politiet ret til – uden om domstolene – at gøre det ulovligt for alle at opholde sig i et geografisk afgrænset område i 30 dage, hvis nogen har vist “utryghedsskabende adfærd” i det pågældende område. Og demonstrationer er ikke undtaget.
Socialdemokratiet anno 2021 er først og fremmest et magtparti til opretholdelse af kapitalens diktatur – bevares, pakket ind i arbejderistiske floskler og patroniserende “folkelighed”, hvor klassetilhørsforhold reduceres til fodbold, Absolute Music og madpakker med rugbrød og leverpostej.
Med Kansas-klædte stereotyper forsøger Socialdemokratiets top at sælge fremmedfjendske, bagstræberiske og udemokratiske tiltag som arbejderpolitik.
Men arbejderklassen er ikke en midaldrende bleg mand med fodboldhalstørklæde om nakken, en bajer i hånden og en halvracistisk vittighed på læberne.
Den danske arbejder er muslim, jøde, ateist, kristen, budhist, homo-, bi-, hetero- og aseksuel, kvinde, mand og nonbinær. Den danske arbejder har alle farver, spiser halal, er vegetar, veganer, elsker bacon og holder sig til kosher.
Man kan håbe, at det fordomsfulde og nedladende syn på Danmarks hårdtarbejdende livsnerve snart bliver for meget for den sidste rest af gode, ærlige socialdemokratiske medlemmer.
For der er i sandhed brug for, at nogen tager bladet fra munden og siger fra overfor det socialdemokratiske nysprog.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.