Læserbrev
Mange udlændinge i byggeriet arbejder uden rettigheder og på kanten af loven.
Det blev endnu engang fastslået, da Aalborg Universitet forleden udgav en stor undersøgelse af forholdene for migranter i byggebranchen. Resultatet er rystende, men ikke overraskende for dem, der kender branchen:
– Kun 1 ud af 5 arbejdsulykker blandt udlændinge bliver rapporteret.
– Migrantarbejderne bliver diskrimineret og underbetalt.
– De får det hårdeste og farligste arbejde og er mere udsat for dødsfald.
– De udenlandske kolleger skal arbejde hurtigere og længere.
– De er udsat for trusler og menneskehandel.
Kun gennem konsekvent faglig aktivitet kan man sætte en stopper for den værste undertrykkelse af udlændinge i byggeriet og opbygge et sammenhold på tværs af farven på passet.
Der bliver med andre ord drevet rovdrift på bygningsarbejdere, ikke mindst fra de nyeste EU-lande. Når Arbejdstilsynet og andre myndigheder kommer forbi, bliver de instrueret af arbejdsgiverne til at skynde sig i skurvognen. Hvis der sker en ulykke, får de besked på at holde kæft. Kræver de deres ret og snakker med fagforeningen, bliver de sendt hjem til deres hjemland – eller endnu værre: Deres familier derhjemme udsættes for trusler og chikane.
Dele af byggebranchen oplever rene mafiaforhold.
Det grundlæggende problem er den frie bevægelighed for arbejdskraft i EU’s indre marked, der gør det muligt for skruppelløse arbejdsgivere at hente udenlandske arbejdere til landet og udnytte dem. Det er ikke en frihed, der er skabt for arbejdernes skyld, men for at styrke arbejdsgiverens profit. Vi er nødt til at sætte den til debat, hvis den højt besungne danske model på arbejdsmarkedet skal have en chance for at overleve.
En del af byggeriet er store offentlige projekter, betalt af skatteborgernes penge. Letbaner, sygehuse og andre offentlige byggerier har været scene for firmaer, der har diskrimineret og underbetalt udenlandske bygningsarbejdere. Nogle af dem har været mafiarelaterede eller på anden måde forbundet til organiseret kriminalitet. Det må og skal stoppes, uanset om det kræver et opgør med EU’s udbudsregler.
Den nye lavere beløbsgrænse, der gør det lettere at hente folk fra ikke-EU-lande, vil kun forstærke problemet.
Byggeriets arbejdsgivere råber om, at de mangler arbejdskraft, men reelt er det arbejdere uden rettigheder og til en lavere løn, der efterspørges.
Store dele af det danske arbejdsmarked er i dag en gråzone, styret af banditter uden respekt for love, liv eller rettigheder. Byggebranchen er ikke den eneste, der er ramt. Man kan finde lignende forhold i transportsektoren, det grønne område og på hoteller og restauranter.
Det er ikke noget, vi har besluttet. Det er noget, politikerne har gjort muligt, ikke mindst gennem EU.
Udlændingene er de mest udsatte, men nogle vilkår breder sig også til danskere i visse brancher.
Undertrykkelsen af vores udenlandske kolleger må og skal stoppes. Byggecheferne skal stilles til ansvar – også gennem kædeansvar, der dækker de udenlandske underentreprenører.
Men der skal også reageres på arbejdspladserne. Kun gennem konsekvent faglig aktivitet kan man sætte en stopper for den værste undertrykkelse af udlændinge i byggeriet og opbygge et sammenhold på tværs af farven på passet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
