Analyse
Det er et halvt århundrede siden, man begyndte at finde ud af, hvor farlig asbest er. I Danmark har det været forbudt i byggeriet siden 1980’erne.
Alligevel bliver masser af bygningsarbejdere hvert år udsat for det livsfarlige og kræftfremkaldende materiale, når gamle bygninger bliver renoveret eller revet ned. Hvert år dør over 300 danskere af asbestrelaterede kræftsygdomme.
Arbejdsgiverne kan ikke længere undskylde sig med uvidenhed. Det er overlagte angreb på arbejdernes sundhed og liv. Som da en byggeleder for nyligt fuskede med en prøve, der påviste asbest i forbindelse med renoveringen af en række ejendomme i København. Kun ved hjælp af et aktivt, opsøgende tømrersjak blev bedraget, der udsatte op mod 20 håndværkere for asbest, opdaget. Fire af dem får nu en erstatning på 25.000 kroner.
Læs også
Som Arbejderen flere gange har skrevet om, og som også 3F’s Fagbladet har dokumenteret, har der været masser af andre sager om asbest de seneste år.
Der er faktisk kommet en ny bølge asbestarbejde, hvilket i sig selv er en skandale. Ingen ved, hvor mange menneskeliv det kommer til at koste.
Retten til at gå på arbejde uden at risikere at dø af det er en af de mest grundlæggende menneskerettigheder.
I dag er det muligt at stille krav om alskens sociale klausuler, bæredygtighed og etik. Alligevel udsættes arbejdere for livsfare på den mest primitive og unødvendige måde.
Den bekymrende udvikling viser, at det koster, når man skærer ned på Arbejdstilsynet og myndighedernes kontrol og forebyggelse.
Den viser også, at arbejdsmarkedet i dag er så brutalt, at nogle virksomheder er parate til at risikere de ansattes liv og helbred for at øge profitten.
Og så viser den, at forandringen skal komme fra arbejderne selv og deres fagbevægelse. Organisering og aktivt arbejdsmiljøarbejde er reelt den eneste garanti, vi har for ikke at blive udsat for stoffer, der kan dræbe os, når vi arbejder.
Da asbest blev afsløret som den dræber, stoffet er, var fagforeninger ekstremt aktive i indsatsen i samarbejde med gode akademikere.
Indsatsen mod asbest bliver undermineret, hver gang myndigheder og entreprenører misbruger udenlandsk arbejdskraft uden retten til at sige fra. Arbejdere der bliver smidt hjem til deres hjemland, hvis de beklager sig over arbejdsmiljøet eller står fast på faglige rettigheder. Er det virkelig sådan et land, de ansvarlige ønsker? Mener de ikke, der er økonomisk eller moralsk overskud til at sikre, at arbejdere ikke kommer i livsfare? Så må vi hjælpe dem på vej. Stop al usikkert arbejde med asbest!
Retten til at gå på arbejde uden at risikere at dø af det er en af de mest grundlæggende menneskerettigheder.
Læs også
Fagligt
Plan for opgør med asbest
Blik- og Rørarbejderforbundet kræver et opgør med den usynlige dræber – asbest
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
