Læserbrev
Ja, hvad skal man nu sige “boller fra Kohberg”!!!!!
Log ind for at svareI statsminister Mette Frederiksens nytårstale går ét tema igen og igen: Europa er truet af skurken Putin, og den eneste løsning er flere våben og mere oprustning. Det er hele retfærdiggørelsen for hendes midterregering, som har brug for krise for at have en eksistensberettigelse.
Det er også den samme pointe, som hun og regeringen har turneret med siden 2022, men i nytårstalen får den et nøk opad. Hun begynder talen med at påpege, at det i år er 80 år siden, at Danmark blev befriet fra den nazistiske besættelse.
– Europa er i dag mere udfordret, end vi har været siden de fem forbandede år, lyder det fra statsministeren.
Med det har hun lagt en fuldstændig uforsonlig linje for dagen. Putin er ligesom Hitler, og enhver, som taler imod oprustning og for diplomati, er en naiv drømmer, som ikke forstår alvoren.
Således har hun sat en dagsorden, som kun byder på mere oprustning, flere våben og færre penge til velfærd. Ligesom det lød fra hendes regeringskollega Troels Lund Poulsen på Venstres landsmøde, får hun understreget, at vi slet ikke er færdige med at opruste, og at det bliver dyrt.
Der er simpelthen ikke nogen form for fredelig løsning, må man forstå. Krig kan åbenbart kun løses med mere krig. Det er en farlig og skræmmende tankegang, og en som alle fredselskende folk må og skal kæmpe imod.
Det er, på trods af at velfærden i Danmark lider, og på trods af at der er over 47.000 børn i det her land, som lever i fattigdom. I den virkelighed er flere våben selvfølgelig vigtigere, i hvert fald hvis man spørger statsministeren.
I hele nytårstalen males der et dystert billede af nutiden og fremtiden. Igen og igen understreger Mette Frederiksen, at truslen mod Europa og “vores levevis” er enorm. Men hvad præcist mener hun med det?
Hun forsøger at holde fast i USA og Vesteuropas hegemoni i en frembrusende multipolær verden, hvor blandt andet også Kina spiller en central rolle. En verden hvor Vesten ikke enerådigt kan bestemme udviklingen, og det nægter hun at acceptere.
I stedet for en nuanceret og fredelig diskussion om Danmarks rolle i den nye verden så vil hun opruste og puste til krigens gløder. Alt sammen for at bibeholde Vestens magt, selv om det løb tydeligvis er kørt. Og den holdning koster os alle dyrt.
Hun illustrerer det bedst, da hun siger:
– Vi må ikke være naive. Selv hvis Putin underskriver en fredsaftale med Ukraine, må vi ikke tro, at han stopper der. At han vil være tilfreds. For Putin ønsker ikke fred.
Der er simpelthen ikke nogen form for fredelig løsning, må man forstå. Krig kan åbenbart kun løses med mere krig. Det er en farlig og skræmmende tankegang, og en som alle fredselskende folk må og skal kæmpe imod.
Selvom at Mette Frederiksen forsøger at tegne et billede af den samlede verdenssituation, så ender hun i løbet af nytårstalen med at undlade nogle væsentlige punkter.
Situationen i Mellemøsten, hvor Israels folkemord mod palæstinenserne fortsætter, og hele regionen er på randen af en storkrig, nævnes ikke. Det gør USA’s stigende imperialistiske interesser i Grønland heller ikke.
Som den kommende amerikanske præsident Donald Trump sagde før jul, så ser han det som afgørende for USA’s sikkerhed, at de får kontrol med Grønland. Lad os lige understrege, at Grønland tilhører grønlænderne, ikke danskerne, men at som tingene ser ud nu, så er det fortsat Danmark, der styrer Grønlands sikkerhedspolitik.
Derfor klinger det hult, når Mette Frederiksen fordømmer Ruslands krig i Ukraine som et eksempel på, “at Rusland vil tage en bid af et naboland”, men slet ikke kommenterer på, hvad amerikanerne vil med Grønland. Det er åbenbart kun i orden at overtage kontrollen med andre nationer, når det er USA, der gør det.
Det er en form for hykleri, som endnu engang understreger, hvor ensidigt statsministeren anser verden. Det bliver nærmest tegneserieagtigt, hvor Vesten er de ufejlbarlige helte, og alle andre bliver portrætteret som onde superskurke.
Selvom der skal postes endnu flere milliarder i Forsvaret, så vil Mette Frederiksen ikke glemme velfærden. Dog ender hun blot med at understrege, hvor utilstrækkelige regeringens reformer og tiltag i virkeligheden har været.
Hun siger blandt andet:
– I foråret gav vi det største løft til kommuner og regioner i 15 år, så der igen er flere penge til hverdagens velfærd.
Det løft, hun taler om, var slet ikke tæt på at være nok til at gøre op med den kroniske underfinansiering, velfærden har lidt under i årevis. De 3,2 milliarder i kommuneaftalen gør langt fra op med en underfinansiering på 22,5 milliarder, som velfærden har haft i perioden 2015-2022.
Samtidig har regeringen afsat 143 milliarder til Forsvaret i perioden 2024-2033. Der er også blevet doneret 53 milliarder i militærstøtte til Ukraine. Pengene er altså derude, men statsministeren bruger sin nytårstale på at fortælle danskerne, at de er bedre brugt på krudt og kugler frem for vores fælles velfærd.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
