Læserbrev
“Styret i Cuba skal væltes, og syv årtiers stædig kamp for socialismen skal bringes til ophør.”
At USA-imperialismen har det som mål, er ikke ukendt. Men faren for en virkeliggørelse af målet er vokset betragteligt i de seneste uger. Gentagne aggressive udfald inden for de seneste uger og måneder bekræfter det.
Den 30. januar udstedte USA’s præsident Donald Trump et dekret, der betyder, at hvis der er lande, der leverer olie til Cuba, ja så vil USA straffe disse lande ved at lægge told på varer, som de måtte eksportere til USA.
Olieembargoen er fatal. Den har til formål at kvæle Cubas økonomi, som i forvejen holdes i en skruestik af årtiers blokade. Den er designet til at øge fortvivlelsen over dagligdagens vanskeligheder i befolkningen, mørne dens opbakning til det socialistiske system og gøre den modtagelig for et regimeskifte.
Herhjemme har der i årtier været en bevægelse for solidaritet med det revolutionære Cuba.
Det er yderst tvivlsomt, om imperialismen i nord vil nå det sidste. Det cubanske folk har i årtier stået imod det mest utrolige. Men ingen skal være i tvivl om, hvad de er oppe imod.
– Cuba er en nation i forfald. Det har det været i lang tid, men nu har det ikke længere Venezuela til at støtte sig til, sagde Trump til journalister på sin ejendom Mar-a-Lago i Florida for nylig.
I Venezuela blev statsoverhovedet simpelthen kidnappet for en måned siden – uden at det dog i parentes bemærket fik det bolivarianske styre til at kollapse. Og kort efter lykkedes det USA at få de kinesiske firmaer, der opererede i Panama-kanalen, smidt på porten. Så nu er det danske Mærsk, der i hvert fald midlertidigt skal drive de to havneterminaler Balboa og Cristóbal ved Panamakanalen. Og det er vel lige så godt, som hvis det var et USA-ejet selskab!
Strategien med at kontrollere, eje og have styr på den vestlige halvkugle udmøntes systematisk. Skridt for skridt. Med alle til rådighed stående midler.
I det dekret, som i sidste uge erklærede en “nødsituation” over for Cuba, hedder det, at “præsidenten kan ændre dekretet, hvis Cuba eller de berørte lande tager væsentlige skridt til at imødegå truslen eller tilpasse sig USA’s nationale sikkerheds- og udenrigspolitiske mål”. Med andre ord: Bøj jer i støvet, giv efter eller dø!
Ruslands ambassadør i Havanna har erklæret, at hans land vil fortsætte med at levere olie til Cuba, og tilføjede, at Moskva har gjort dette ved adskillige lejligheder i de senere år. Kina har erklæret, at det “støtter Cuba i at forsvare sin nationale suverænitet og sikkerhed og afvise ekstern indblanding”:
– Kina er fast imod tiltag, der fratager det cubanske folk deres rettigheder, har udenrigsministeriets talsmand Guo Jiakun sagt til journalister i den kinesiske hovedstad Beijing.
Fra USA’s hovedstad forlyder det – blandt et uendeligt antal forlydender om et utal af emner – at den amerikanske administration gerne vil indgå en eller anden form for aftale med den cubanske regering. “We are ready to strike a deal”, som det hedder på Trump-sprog.
Gad vide om det er ensbetydende med en seriøs dialog, baseret på international ret, fuld respekt for staternes uafhængighed og suverænitet og ikke-indblanding i interne anliggender? Meget lidt tyder på det.
Og i det hele taget er forsvaret for den nationale suverænitet tydeligvis et princip, der kan gradbøjes og benyttes efter forgodtbefindende. Bemærk eksempelvis, hvorledes stort set ingen politiske magthavere i hele den vestlige verden finder det opportunt at stille sig i front for at forsvare Cubas ret til selv at bestemme. Magterne i NATO og EU siger ikke et pip, men dukker nakken og krydser fingre for, at det hele snart går over. Også i Grønland.
Her lever man fint med magtmisbrug, brud på international lov og rå imperialistisk magt, så længe det rammer andre. Regler gælder selektivt. International lov bruges som retorik, ikke som ramme.
Patetisk, dobbeltmoralsk og fejt!
Herhjemme har der i årtier været en bevægelse for solidaritet med det revolutionære Cuba. I dele af fagbevægelsen har der været tradition for at støtte Cuba. I 1990’erne var bevægelsen Tanker til Cuba ikke uden betydning. Også i dag er Dansk-Cubansk Forening aktiv i kampen for at løfte USA’s blokade mod Cuba.
Hvis USA-imperialismen skal stoppes i Latinamerika, handler det her og nu også om, at der er brug for aktivt at udfolde alt, hvad udfoldes kan af solidaritet med Cuba. Ethvert bidrag tæller. Solidaritet med Cuba er et must!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
