Et massivt pres fra kommunale byrødder og kommunalt ansatte har tvunget toppen i Kommunernes Landsforening (KL) til at fremlægge en usædvanlig skarp udtalelse op til de kommende forhandlinger med regeringen om en økonomiaftale.
På det kommunalpolitiske topmøde i Aalborg torsdag var presset fra utilfredse kommunalpolitikere så stort, at bestyrelsen i Kommunernes Landsforening blev tvunget til at komme kritikken i møde. Bestyrelsens forslag til udtalelsen blev enstemmigt vedtaget.
På topmødet manifesterede der sig en massiv utilfredshed med de vilkår, regeringen byder kommunerne, der år efter år bliver tvunget til at skære dybt i kernevelfærden, fordi de økonomiske rammer er så stramme.
“KL vil fastholde og forstærke det politiske pres på regeringen op til og under økonomiforhandlingerne, så en eventuel økonomiaftale kommer til at sikre økonomiske rammer og muligheder til at udvikle den kommunale velfærd”, står der i den udtalelse, der blev vedtaget.
Det er det, der skal til for at presse regeringen til et brud med den nuværende nedskæringspolitik, som er en katastrofe for den nødlidende velfærd. Der er i den grad brug for et kommunalt oprør.
Her er det vigtigt at bemærke det lille ord “eventuel”. Det giver en åbning for, at hvis regeringen ikke kommer med markante indrømmelser denne gang, kan det være, at kommunerne nægter at acceptere en aftale.
Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune mødte frem på topmødet med et forslag til vedtagelse, der netop lagde op til at sige nej til en økonomiaftale, hvis den ikke indeholder et væsentligt økonomisk løft.
Derudover stillede syv andre kommuner også forslag om, at Kommunernes Landsforening denne gang skal sikre en økonomisk aftale, hvor der følger penge med til både det stigende antal børn og ældre, de øgede udgifter på socialområdet, udgifter til flygtninge fra Ukraine samt klimatiltag.
Det var disse forslag, der fik bestyrelsen i KL til at fremsætte sit eget forslag, der altså blev vedtaget.
I de i alt otte kommuner er det Enhedslisten, der enten alene eller sammen med andre partier har taget initiativ til beslutningsforslagene. Men utilfredsheden er altså massiv i alle dele af det kommunale bagland, viste topmødet.
På topmødet gav politikerne hinanden håndslag på, at de i de kommende måneder i fællesskab vil arbejde med at synliggøre behovet for flere penge til kommunerne.
De kommunalt ansatte har længe advaret om, at velfærden på centrale områder er ved at bryde sammen.
I anledning af topmødet arrangerede faglige organisationer for kommunalt ansatte demonstrationer i både København og Aalborg med krav om flere penge til kommunerne. De ansatte har også bebudet protester op til forhandlingerne om økonomiaftalen.
Der er brug for, at disse protester nu kommer op i fulde omdrejninger. Det er nødvendigt, at kommunalpolitikere, kommunalt ansatte og brugerorganisationer står sammen om at kræve en ordentlig økonomi til den kommunale velfærd.
Det er det, der skal til for at presse regeringen til et brud med den nuværende nedskæringspolitik, som er en katastrofe for den nødlidende velfærd. Der er i den grad brug for et kommunalt oprør.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
