Midt i mellem diskussioner om skoler, ældrepleje og sundhed har en debat blandt Folketingets partier blot taget til i styrke. Fordi selvom de sidste mange uger har stået i kommunal- og regionsvalgets tegn, er diskussionen om remigration kun blevet større og større på Christiansborg.
Senest har vi set Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt sagsøge De Radikales Martin Lidegaard, fordi sidstnævnte postulerede, at DF med deres remigrationsudspil ville sætte ikke-etniske danskere i interneringslejre. Og det vil DF ikke, må man forstå på deres formand, derfor går han nu rettens vej for at få det bekræftet.
Men hvad er det så præcist, at DF og Morten Messerschmidt mener med “remigration”?
I et interview med Weekendavisen siger DF-formanden blandt andet, at alle ikke-etniske danskere, der enten er dømt for kriminelle handlinger eller lever på offentlig forsørgelse, skal ud af landet.
Han går endda skridtet videre og siger, at det skal “være umuligt at leve et islamisk liv i Danmark”, og at de folk, som stadig insisterer på deres religionsfrihed, skal tælles med i gruppen af udlændinge, som skal smides ud af landet. Samlet set en gruppe mennesker på mellem 50.000 og 100.000 ifølge DF.
Alle mennesker i det her land, som faktisk kerer sig om basal menneskelighed, respekt for religionsfriheden og modstand mod racisme, bør sige fra over for skredet mod højre.
Og hvis de udlændinge så ikke vil forlade landet? Jamen så bliver de sat bag lås og slå, hvis det står til DF. Et “Kærshovedgård med lås”, fortæller Messerschmidt med henvisning til det allerede eksisterende udrejsecenter Kærshovedgård.
Ikke svært at se hvordan tankerne bliver ledt hen på interneringslejre, når politikken udfoldes konkret af DF.
Remigration er ren og skær fascistisk politik, det er indiskutabelt. Selve udtrykket og politikken bag er blevet populariseret af den nyfascistiske organisation Generation Identitær. Dog var termen i lang tid noget, som partierne i Folketinget ikke ville røre med en ildtang, og med god grund.
Derfor er den udvikling, vi ser nu, hvor DF åbent og stolt proklamerer, at de har Danmarks eneste “gennemarbejdet politik for remigration”, utrolig farlig. Den viser, at dansk politik har taget endnu et stort skridt til højre, en udviklingen som har fundet sted over mange år.
Socialdemokratiet overtog i 2018 store dele af DF’s udlændingepolitik, nu er DF rykket videre mod højre i et forsøg på at konkurrere. Det er grunden til, at vi ser en dansk udlændingepolitik, som kun bliver hårdere og hårdere.
Det engelske Labour-parti har endda annonceret, at de vil lade sig inspirere af den danske politik på området. Det har ledt til en massiv debat i Storbritannien, hvor den danske politik med rette betegnes som umenneskelig hård og som noget, et erklæret “centrum-venstre”-parti ikke burde følge på nogen måder.
Og de øvrige partier i blå blok gør intet for at undsige den højreekstremisme, som hersker i DF lige nu, selvom de overfladisk selv siger, at de ikke går ind for termen remigration. Som Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance selv formulerede det: “Selvfølgelig kan vi samarbejde med Dansk Folkeparti om udlændingepolitik”.
I sidste ende er det værd at huske på, at konsekvenserne af hele det her politiske spil er rigtige menneskers liv. Flygtninge og indvandrere i dagens Danmark skal allerede nu stå model til alverdens krav, en ekstremt besværliggjort statsborgerskabsproces og uanede mængder islamofobi og racisme.
Hvis DF får magt til at gennemføre deres udspil, vil det få virkelige konsekvenser. Mennesker vil blive sendt til lande i verden, som de ingen forbindelse har til, alene på grund af deres etniske ophav eller religiøse overbevisning.
Det må ikke ske. Alle mennesker i det her land, som faktisk kerer sig om basal menneskelighed, respekt for religionsfriheden og modstand mod racisme bør sige fra over for skredet mod højre.
Fascismen må aldrig blive mainstream, den skal bekæmpes, hvor end den dukker op. Det er kampen, som er startet nu, hvor remigration er sprunget fra en yderliggående term fra nyfascistiske aktivister til magtens korridorer på Christiansborg.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
