Læserbrev
De fattigste grupper bliver lige nu ramt hårdt af stigende priser på fødevarer, el, brændstoffer og husleje. For lavtlønnede og mennesker på overførselsindkomst bliver det stadig sværere at få råd til de mest basale ting.
Og der er ingen udsigt til en aktuel bedring i situationen. Krigen i Ukraine fortsætter, sanktionerne strammes konstant, inflationen fortsætter, og lige om hjørnet lurer en regulær krise i den kapitalistiske økonomi.
Læs også
Arbejderen mener
Orkanen er lige derude, og den kommer vores vej
I en så skærpet situation med stor usikkerhed og utryghed for især de fattigste og mest udsatte i vores samfund er der akut brug for massiv social oprustning.
Vi skal sikre, at de fattigste har noget at stå imod med. Og vi ved, at en velfungerende offentlig sektor er afgørende i forhold til at holde hånden under de mest udsatte i en krisetid.
Men desværre har vi en regering og et politisk flertal i Folketinget, der alene fokuserer på militær oprustning og et kriseberedskab bestående af krudt og kanoner.
Mens der i løbet af ganske få dage kunne indgås en aftale om at bruge den gigantiske sum af 18 milliarder kroner ekstra om året på militæret, er der dømt spareregime i forhold til de fattigste i samfundet og den offentlige sektor.
I denne uge landede en aftale om et nyt kontanthjælpssystem. I modsætning til militæraftalen har regeringens støttepartier skullet bruge mange måneder på at presse igennem, at der kan bruges et beskedent beløb på knap en halv milliard kroner ekstra om året på kontanthjælpsmodtagerne, der er de fattigste i vores samfund.
I en så skærpet situation med stor usikkerhed og utryghed for især de fattigste og mest udsatte i vores samfund er der akut brug for massiv social oprustning.
Aftalen indeholder flere positive tiltag som for eksempel gratis medicin og lidt ekstra penge til børnefamilier.
Det er godt, at ingen kontanthjælpsmodtagere ligefrem skal gå ned i ydelse, som det oprindelig blev foreslået af Ydelseskommissionen. Men i lyset af de massive forringelser, der er sket i kontanthjælpssystemet over en lang årrække, må de aktuelle forbedringer siges at være minimale.
De ekstra lave satser i kontanthjælpssystemet fastholdes. For eksempel får en enlig, der er på den såkaldte selvforsørgelses- og hjemsendelseydelse, i dag en grundydelse på 6228 kroner før skat. Denne person vil med den nye aftale få 50 kroner ekstra i rådighedsbeløb om måneden. Det bliver næppe særligt mærkbart!
I sidste uge lavede regeringen aftaler med kommuner og regioner om næste års økonomi. Eller det er vist mere korrekt at sige, at regeringen dikterede de vilkår, som kommuner og regioner har at rette ind efter.
Aftalerne er så stramme, at der ikke er plads til nogen form for genopretning af velfærden. I en situation, hvor sygeplejersker og andre faggrupper flygter fra sygehusene, der må lade senge stå tomme og udsætte operationer på grund af personalemangel, dikterer regeringen en aftale, der vil betyde nye nedskæringer og forringelser. Det er at spille hasard med vores sundhedsvæsen.
Lige så pressede vil kommunerne blive. De får kun lige præcis de penge, der kan dække de øgede udgifter til flere børn og ældre. At der også bliver flere mennesker med handicap og psykisk sygdom, der skal tages vare om, ser regeringen stort på. Det problem må kommunerne bare løse indenfor den alt for snævre ramme.
De mest udsatte mennesker i vores samfund bliver tilsidesat i en situation, hvor de mere end nogensinde har brug for hjælp. Samtidig må mennesker med handicap og psykisk sygdom kigge langt efter de lovede planer, der skulle rette op på årtiers nedprioritering af områderne.
Der er ikke råd, lyder beskeden. Men der er masser af penge. Det viser bevillingen til militæret, og det viser de høje profitter, som mange firmaer inkasserer lige nu. Som altid handler det om prioritering og fordeling.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
