Læserbrev
I sidste uge blev et Mærsk-skib afvist i den spanske havneby Algeciras på grund af mistanke om våbentransport til Israel. Det måtte derfor anløbe i Tanger i stedet.
Tidligere har et andet dansk rederi, Folmer, fået samme behandling i en anden spansk havn.
Den spanske regerings udmærkede argument er, at der ikke er brug for flere våben i Mellemøsten til at understøtte Israels massemord.
I Piræus tog græske havnearbejdere sagen i egen hånd i oktober og nægtede at laste og losse et skib med våben til Israel.
Den danske regering mener modsat den spanske, at det er en patriotisk dyd at producere, sælge og transportere våben til besættelsesmagten.
Presset vokser stille og roligt – men alt for langsomt – på regeringer, herunder den danske, der understøtter Israels krig. Alt tyder på, at den i høj grad består af krigsforbrydelser, ifølge FN’s seneste rapport. Langt de fleste dræbte er børn og kvinder.
Den danske regering mener modsat den spanske, at det er en patriotisk dyd at producere, sælge og transportere våben til besættelsesmagten. De danske arbejdere bliver på den måde rullet mere og mere ind i en krigsøkonomi, det kan være svært at gøre sig fri af.
Modstanden mod den førte danske politik er stor, men det bider endnu ikke på flertallet i Folketinget. Vi ved – blandt andet fra kampen mod apartheid i Sydafrika – at der sker noget, når aktive fagforeninger og arbejdspladser handler. Den danske fagbevægelse er trods hæderlige undtagelser forbløffende tavs.
Læger Uden grænser, Røde Kors og 12 andre NGO’er kræver, at Danmark nu sætter Israel stolen for døren og intensiverer både retorik og handling, selv De Radikales påpasselige leder, Martin Lidegaard, kræver stop for våbeneksport til Israel og sanktioner mod bosættelsernes bagmænd.
Det absurde er, at der ikke er langt fra de udtalelser til at kunne blive ramt af de skærpede love om antisemitisme og terrorbilligelse, der i dag er i brug i mange lande i Europa.
Også i Danmark misbruges kampen mod antisemitisme til at tryne ytringsfriheden og den nødvendige og legitime kritik af Israel. Fagforeninger, såvel som danskere og palæstinensere, frygter at blive udskammet, udsat for had eller sågar politianmeldt, hvis de åbner munden.
Lige præcis den form for censur og selvcensur advarede fagforeninger, eksperter og humanister af forskellig observans om, da terrorlovene blev vedtaget for over 20 år siden.
Nu har vi brug for at høre de stemmer igen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
