For mindre end 14 dage siden kunne man se billeder af en lille trist, buttet mand, der kom traskende hen over landingsbanen i Kastrup Lufthavn iført joggingtøj, badetøfler og kasket. Han blev modtaget af et par betjente og kørt direkte i fængsel.
Manden hedder Sanjay Shah, og han er anklaget for at have snydt den danske statskasse for ni milliarder kroner i svindel med udbytteskat.
Britiske Shah er blot en enkelt brik i den gigantiske skandale. I alt blev de danske skatteborgere frarøvet mindst 12,7 milliarder over en længere årrække.
Udenlandske rigmænd fik banker til at hjælpe sig med at kræve penge tilbage for skat, de aldrig havde betalt. Skat for udbytte af aktier, de aldrig havde ejet.
Mens Shah nu kommer for retten og risikerer at få sin straf, har der aldrig været et opgør med Fogh, Løkke, Jensen og co., der med åbne øjne førte en politik, der kostede danskerne milliarder og atter milliarder.
Lyder det gakket? Det er det også. De danske myndigheder udbetalte milliarder af kroner til finansfolk og selskaber uden så meget som at afkræve dem dokumentation for, at de havde betalt de penge, de krævede tilbagebetalt.
Noget, der forekommer utænkeligt i en retsstat med masser af kontrol og krav til dokumentation.
Det virkeligt skandaløse er dog, at der ikke er tale om tilfældigt sjusk og uduelighed. Det var et politisk valg. Under Venstre-statsministrene Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen fik svindlerne frit spil. Det var en udtrykkelig ordre, at erhvervslivet og finansspekulanterne skulle serviceres og ikke kontrolleres.
Derfor satte man de selvsamme banker, der stod for fupnummeret, til også at tjekke, om alting gik efter bogen. Ovenikøbet pålagde staten sig selv enorme bøder, hvis ikke udbytteskatten blev betalt tilbage til spekulanterne inden for ganske få uger. Sammen med nedskæringerne i Skat havde man en opskrift på en milliardskandale. Når man tænker på, hvad almindelige borgere skal dokumentere, og hvilken ventetid de må stå model til, for eksempel i det sociale system, bliver gaveboden for udbyttesvindlerne blot endnu mere grotesk.
Folk i skattevæsnet råbte op i årevis og forsøgte at få mulighed for at gøre deres arbejde, men fik afslag fra den politiske top. Der blev først handlet, da svindlerne blev så grådige og deres krav så usandsynlige, at det var umuligt at holde øjnene lukkede. Ja, kravene var faktisk på kanten af det matematisk mulige, når det handlede om de påståede ejerskaber af aktier.
De ministre, der slagtede Skat og samtidig åbnede sluserne for udenlandske plattenslagere, var Venstre-løverne Kristian Jensen og Troels Lund Poulsen.
Troels Lund pralede ligefrem med fyringerne i Skat.
Skandalen har ikke lagt deres politiske karrierer i ruiner, sådan som man måske kunne tro. Tværtimod rykkede de hastigt mod den absolutte top i Venstre, hvor Troels Lund befinder sig i dag. Det er intet problem at have en partiformand og minister, der var pavestolt af de benspænd, der forhindrede Skats ansatte i at gøre deres arbejde og gjorde det muligt for plattenslagere som Sanjay Shah at svindle for milliarder.
Mens Shah nu kommer for retten og risikerer at få sin straf, har der aldrig været et opgør med Fogh, Løkke, Jensen og co., der med åbne øjne førte en politik, der kostede danskerne milliarder og atter milliarder.
Hvornår stiller vi de uansvarlige politikere til ansvar?
(Hvis man vil vide mere om skandalen og det politiske svigt, kan man lytte til podcastserien De Hemmelige Aktionærer fra DR)
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak ! …ydermere : der må da være folk i den nuværende nedbarberede Skat som i sin tid ikke passede deres arbejde ? Helt overordnet enig i at placere det politiske drevet kup mod Skat ved især de nævnte venstre folk .
Log ind for at svareJens Crumlin
Det mest groteske er at hullet stadig ikke er effektivt lukket p.g.a. bankernes modstand og politikernes hullede lovgivning. Citat fra artikel på netavis nord: Stadig huller i udbytterefusionen
Selv om der skete et regeringsskifte i 2019, er det her 7-8 år efter udbytteskandalens offentliggørelse ikke lykkedes at lukke hullerne i udbytterefusionsordningen. Der har været tilløb til at vedtage ny og fortsat utilstrækkelig lovgivning (som i parentes bemærket er blevet til i et tæt samarbejde med bankerne), som dog aldrig er blevet vedtaget, og der er blevet ansat flere skattefolk til kontrol, men udenlandske aktionærer kan stadig forblive anonyme. Så Tynells konklusion er, at det stadig er muligt for udenlandske aktionærer at svindle, og bankernes indflydelse på lovgivningen er intakt. https://netavisnord.dk/oek/udbytteskandalen/
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
