Læserbrev
Hundredtusindvis af mennesker i Danmark har ikke råd til at tage på blot én uges ferie. Hvor mange det præcis er i år, vides ikke, men sidste år var det 750.000. Det drejer sig især om arbejdsløse, enlige forældre, personer der bor til leje, har lav uddannelse eller lav indkomst samt ældre og pensionister.
Årsagerne er til at tage at føle på.
Vi bliver i øjeblikket godt nok tudet ørerne fulde af, at inflationen er kraftigt på retur, og energipriserne er da også ved at være tilbage i et almindeligt før-Ukraine-krigen leje. Men der er én gruppe af varer, hvor priserne fortsætter deres himmelflugt: fødevarerne. Altså de varer som fylder rigtig meget i budgetterne hos eksempelvis arbejdsløse, enlige forældre, personer der bor til leje, har lav uddannelse eller lav indkomst samt ældre og pensionister.
“I marts nåede forbrugerpriserne på fødevarer det højeste niveau nogensinde, og trods et lille dyk i maj, der kunne give anledning til et lille håb om, at de høje priser måske ville vende, er vi nu tilbage på det rekordhøje niveau,” skriver Finans på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Konfiskation af de opskruede profitter og overførsel til alle de hundredtusindvis af mennesker, der end ikke kan komme på én uges ferie – dét ville batte!
I supermarkederne er fødevarepriserne nu 21,7 procent højere end i slutningen af 2021. Det er altså blevet en femtedel dyrere at købe ind til morgenmad, frokost og aftensmad på halvandet år. Indlysende at det kan mærkes.
Og stigningerne fortsætter. I øjeblikket stiger fødevarepriserne stadig måned for måned med lidt mere end ti procent – langt mere end de generelle prisstigninger. Det er især æg, smør, mælk, sukker, mel, gryn, fjerkræ, ris og brød, der er steget i pris. For mange helt basale dagligdagsindkøb.
Danske Erhverv, der er interesseorganisation for købmænd og supermarkeder, er meget ivrig efter at argumentere for, at “stigende fødevarepriser ikke (er) lig profit for dagligvarekæderne”. Og ret skal være ret: Der er en lang række årsager til fødevareprisernes himmelflugt, og nogle af dem ligger helt sikkert uden for den danske detailhandels indflydelse. De store globale varekæder, det overkapitaliserede landbrug, klimaforandringer, krige og ganske almindelig kapitalistisk spekulation er alle blandt de faktorer, der påvirker priserne.
Men alligevel. Det kan faktisk dokumenteres, at det i høj grad er virksomhedernes profitjagt og ikke arbejdernes lønninger, der fører til inflation. Den Internationale Valutafond (IMF) skriver:
“Voksende profitter til virksomhederne står for næsten halvdelen af inflationsvæksten i Europa i de sidste to år, eftersom virksomhederne satte priserne langt mere op, end de stigende omkostninger til importeret energi kunne retfærdiggøre.”
IMF-økonomerne har beregnet, at profitterne stod for 45 procent af inflationen fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 – stigende importpriser for 40 procent.
For to-tre år siden steg priserne på importerede varer, fordi covid-19-pandemien skabte kaos i fødevarekæderne, fordi der kom krig i Ukraine, og Vesten indførte sanktioner mod Rusland. Men fra midten af 2022 – anfører IMF – var der bragt orden i fødevarekæderne, og det gik den anden vej. Alligevel fortsatte virksomhederne med at lade priserne stige.
Med andre ord: De kapitalistiske virksomheder driver inflationen op ved simpelthen at lade deres profitter stige til helt urimelige niveauer – i det omfang man overhovedet kan skelne mellem rimelige og urimelige profitter!
Set fra vores perspektiv vil det på ingen måde være urimeligt at indføre en stram og striks kontrol med priserne hos eksempelvis fødevarevirksomheder og deres leverandører. Forbrugerrådet TÆNK mener, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør føre en sådan kontrol.
Men nej. Hvis man levede med forhåbninger om, at staten her i den nyliberalistiske æra forsvarer forbrugerinteresser, må man tro om. Regeringen har allernådigst ladet nedsætte et Forum for Forbrugerpriser, der er uden muskler og kompetencer. I marts blev det tilmed besluttet at neddrosle forummet – det mødes først igen efter Folketingets sommerferie.
Konfiskation af de opskruede profitter og overførsel til alle de hundredtusindvis af mennesker, der end ikke kan komme på én uges ferie – dét ville batte!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
