– Hvad fanden laver i?
Sådan lød spørgsmålet fra en journalist, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen og udenrigsminister Lars Løkke mødte pressen efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn.
De skulle tale om behovet for endnu flere penge til Forsvaret. De var blevet spurgt om, hvor man skulle finde de ekstra milliarder, som nu skal bruges på oprustning, men stod begge i stilhed uden at svare.
– Vi venter på, at den anden svarer på spørgsmålet, lød det efter næsten ti sekunders stilhed fra Lars Løkke.
De forholdt sig ikke til det oprindelige spørgsmål, hvilket virker til at være hele taktikken fra regeringen. De vil meget gerne fortælle om, at der mangler flere penge i Forsvaret, men når det kommer til finansieringen, så er de noget vaklende.
Grundlæggende set kan de gå to veje, begge dele vil nok gøre regeringen endnu mere upopulær, end den allerede er. Den ene vej er nedskæringer i en velfærd, som allerede er skåret ind til benet. Den anden vej er et ord, som de nærmest ikke tør nævne i regeringstoppen: krigsskat.
Statsminister Mette Frederiksen har dog ikke direkte afvist en krigsskat. Hun mener, at regeringen stadig skal have tid til at finde en finansieringsmodel, “som er socialt balanceret”, men at forsvarsudgifterne vil ligge nærmere de fem procent af BNP end de tre.
Det virker altså til, at ingen vil eller tør tale imod den uendelige oprustning. Konsensus er, at vi bare skal poste flere og flere penge i krudt og kugler uanset konsekvensen for velfærden eller den enkelte dansker.
Men hvad betyder det så? Hvis man går ned ad krigsskat-vejen, så har den ultraliberalistiske tænketank Cepos lavet en beregning på, hvad det ville koste i ekstra skat for danskerne, hvis Danmark skulle bruge fem procent af BNP på Forsvaret.
For en gennemsnitlig arbejderfamilie med to børn, der bor i en lejebolig, vil den ekstra skatteregning lyde på 56.962 kroner mere om året. For en enlig udeboende studerende vil der skulle betales 21.836 kroner mere om året. Det er altså nogle meget væsentlige beløb, som danskerne ville skulle betale i en potentiel krigsskat.
Nu skal det siges, at Cepos’ beregninger er baseret på en model, hvor man hæver bundskatten med 8,08 procent. Hvordan en eventuel krigsskat konkret ville se ud, vides ikke endnu.
Men det er en overvejelse værd, om gennemsnitlige familier, som i de seneste år har kæmpet med stigende priser på alt fra fødevarer til energi, har overskud til at betale en så stor mængde penge til krudt og kugler?
Svaret er ja, hvis man spørger Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som man ellers skulle tro var nogen, som ville sikre, at arbejderfamilier havde råd til dagen og vejen. Formand Morten Skov Christiansen har udtalt til Børsen, at når vi står over for en så stor ændring af den danske økonomi, “så kan en krigsskat være nødvendig”.
Det virker altså til, at ingen vil eller tør tale imod den uendelige oprustning. Konsensus er, at vi bare skal poste flere og flere penge i krudt og kugler uanset konsekvensen for velfærden eller den enkelte dansker.
I denne situation er det et enigt Folketing, som mener, at vi skal bruge flere penge på Forsvaret. Det er skruen uden ende, og alle freds- og velfærdselskende folk må og skal kæmpe imod det.
Ellers ender vi ud med en total militarisering af samfundet, hvor vi kun går på arbejde for at fodre krigsmaskinen. Og det kan hverken danskerne eller jordkloden være tjent med.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
