Folkeskolen har problemer. Gennem de sidste mange år har den oplevet nedskæringer, øget brug af ufaglærte vikarer, inklusion uden finansiering og mindre tid til forberedelse for lærere. Alle de ting giver en lang række udfordringer for den fælles grundskole.
En af de udfordringer er elever, som forstyrrer undervisningen på forskellig vis. Nogle gange ender det endda i decideret vold fra elevernes side. Berlingske afdækkede, hvordan der i løbet af de sidste to år har været 1700 bortvisninger fra folkeskolerne på grund af vold.
Der kan drages en rimelig direkte parallel mellem de mange besparelser, inklusion og manglende forberedelsestid til det tal.
Når lærerne ikke har tid til at forberede varieret og divers undervisning, når skolerne ansætter flere ufaglærte vikarer, fordi de er billigere, og elever, som har udfordringer bedst håndteret i specialklasser, tvinges ind i almene klasser, så får man en cocktail, som kun leder til konfrontationer og problemer.
“Forstyrrende og voldelige elever” i skolerne er altså et kompliceret og mangeartet problem. Der er ikke en let løsning på udfordringerne, medmindre man spørger undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Ifølge ham er det faktisk ret simpelt, eleverne er bare pisse dårligt opdraget, lider af PDO, som han selv udtrykker det, og lærerne skal bare have bedre mulighed for at anvende magt mod dem.
Omsorg og ressourcer vil til hver en tid trumfe frygt og magtanvendelse, forhåbentligt vil også landets undervisningsminister indse det.
På den måde lægger ministeren sig godt ind i den generelle linje for, hvordan politikerne håndterer velfærdsområder, hvor nedskæringer har gjort det svært at yde den service, som borgerne har krav på.
På handicapområdet udvidede regeringen i 2024 muligheden for brug af magt mod borgere. Samtidigt slækkede de på kravene til indberetning af magtanvendelsen. Mennesker med handicap kan altså nu udsættes for mere magt og tvang, samtidig med at det ikke fortælles til nogen.
Nu er det så folkeskolens tur til at få samme behandling. I et interview med P1 sagde undervisningsministeren, at formålet med forslaget er, at “læreren træder i karakter, bliver til en autoritet, og man får sagt tydeligt, at disciplin er ikke et fyord.”
Forslaget har mødt kritik fra blandt andre Børns Vilkår, som kalder det et populistisk forslag, der ikke kommer til at hjælpe på de bagvedliggende årsager til, at elever bliver udadreagerende.
Men de bagvedliggende årsager er netop de førnævnte nedskæringer, fejlslagen inklusion og øget brug af vikarer. Det er ting, som koster penge og tid at rette op på, noget som regeringen ikke har viljen til at gøre.
Derfor er det unægtelig nemmere blot at gå tilbage til “den sorte skole”, hvor læreren er frygtet, eleverne bange for at træde ved siden af, og ord som “trivsel” ikke er at finde i skolen. Børn og unge mistrives i stor stil, flere og flere børn kommer slet ikke i skole, og ingen af dem får gavn af mere magtanvendelse, snarere modsat.
Som direktøren for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl siger det til DR:
– Det lyder måske godt i nogles ører. Måske får det folk til at romantisere lidt om, hvordan det var før i tiden, hvor lærerne havde autoritet og en håndfast tilgang til børn. Sandheden er bare, at det aldrig har løst nogen børns problemer.
Og netop blind romantisering må der ikke forfaldes til, når problemer i vores uddannelsessystem skal løses. Der skal investeres mere i folkeskolen, investeres mere i specialtilbud for de mest udsatte elever og laves en ordentlig arbejdstidsbestemmelse for lærerne, så de kan give den undervisning, som eleverne fortjener.
Omsorg og ressourcer vil til hver en tid trumfe frygt og magtanvendelse, forhåbentligt vil også landets undervisningsminister indse det.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
