Onsdag den 26. november rullede andet afsnit af TV2’s dokumentar, “Hvem passer på grisene?”, henover skærmen i danskernes stuer. Dokumentaren viste, ved hjælp af skjulte optagelser, de kummerlige forhold, som danske svin lever under i verdens største svineproduktion.
Døde smågrise, halebid med koldbrand, kæmpe væskende sår og generele billeder af dyr, som på alle måder lever et fuldstændig forfærdeligt liv. Det var barske sager, men billederne var også interessante for en anden grund, nemlig for deres oprindelse.
De stalde, som optagelserne kommer ud af, tilhører nemlig den absolutte top i dansk svineproduktion. Blandt andet Søren Søndergaard, formand for Landbrug og Fødevarer (L og F), Hans Christian Gæmelke, formand for sektor gris i L og F og Jeppe Bloch Nielsen, formand for Danske Svineproducenter.
Det er magtfulde mænd i landbrugslobbyen, som ellers tidligere har holdt fast i, at dårlige forhold i produktionen handler om “nogle få brodne kar”. Størstedelen af de danske svineproducenter overholder reglerne til punkt og prikke, må man forstå.
Higen efter større og større produktion, hvor det kun handler om rå kvantitet, flere svin til slagtning, sker på bekostning af dyrevelfærden.
L og F bruger også millioner af kroner hvert år i deres lobbyarbejde med politikerne, netop for at sørge for, at landbruget får helt frie hænder til at fortsætte, som de altid har gjort, koste hvad det vil på miljøødelæggelse og dårlig dyrevelfærd.
Derfor er en dokumentar, som den TV2 nu har vist, så vigtig. Den viser med al tydelighed, at den dårlige dyrevelfærd, overbelagte stalde, hvor svin nærmest ikke kan bevæge sig, er en konsekvens af en industriel produktionsmetode. Et systemisk svigt, som går hele vejen igennem den danske svinesektor.
Og det er ikke nogen overraskelse, hvis man ser på udviklingen i sektoren. I det første afsnit af “Hvem passer på grisene?” fra december 2024, vises det, hvordan produktionen koncentreres på færre og færre hænder, imens antallet af svin stiger og stiger.
I 1982 var der omkring 55.000 svineproducenter i Danmark, i 2022 er det tal helt nede på 2000. Samtidig er antallet af svin sendt til slagtning næsten fordoblet fra omkring 15 millioner i 1990 til omkring 30 millioner i 2023. Det er også en af grundene til, at 98 procent af danske svin lever i storbrug i dag, altså den slags stalde, som TV2 viser i deres dokumentar.
Den higen efter større og større produktion, hvor det kun handler om rå kvantitet, flere svin til slagtning, sker på bekostning af dyrevelfærden. Det ses i de kummerlige forhold, som svinene lever i med for lidt plads, stress der leder til halebid og sygdomme, der spreder sig i besætningerne.
Det ses også i den enorme mængde smågrise, som hver dag dør i produktionen. Fordi danske svin er avlet til at få langt flere unger, end de har patter til at fodre, dør mange af ungerne før de overhovedet kommer i nærheden af at blive slagtet.
Kombiner det med sygdomme og usikre forhold i staldene og tallet bliver 25.000 døde smågrise hver eneste dag. Samlet set dør ni millioner smågrise i produktionen hvert år.
Derfor må kravet være, at hele produktionen skal omlægges og tænkes på ny. En bæredygtig og human svineproduktion forudsætter, at storproduktionstankegangen skal droppes. Kun sådan kan dyrevelfærden sikres, så svin i Danmark får et værdigt liv, og undgår de forfærdelige forhold, de er tvunget til at lide under i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
