Læserbrev
I disse dage starter regeringen forhandlinger med Folketingets andre partier om en ny stor reform af beskæftigelsesindsatsen.
I juni sidste år kom regeringens ekspertudvalg med sine anbefalinger til en ny beskæftigelsesindsats. Regeringen havde stillet som forudsætning, at anbefalingerne indebar en nedskæring på hele tre milliarder kroner på området. Det svarer til omkring en fjerdedel af de nuværende udgifter. Derudover var det et krav fra regeringen, at de nuværende jobcentre skal nedlægges.
Regeringen er åbenbart så tilfreds med anbefalingerne fra ekspertudvalget, at den nu har valgt ikke at fremsætte sit eget udspil til en beskæftigelsesreform, men går direkte til forhandlinger med de andre partier på baggrund af et meget kortfattet notat, der ridser nogle enkelte krav til reformen op.
Vil stadig spare tre milliarder
Regeringen slår i notatet, der onsdag aften blev sendt til udvalgte dele af pressen, endnu engang fast, at der skal spares tre milliarder kroner, at jobcentrene skal nedlægges, og at kommunerne skal sættes fri til at organisere beskæftigelsesindsatsen, som de hver især finder bedst.
Derudover præciserer regeringen, at den vil skære antallet af målgrupper i beskæftigelsessystemet ned fra 13 til fem, ligesom ekspertudvalget også foreslår at afskaffe særregler og fjerne mere end 500.000 samtaler på årsplan.
Der er også en åbning i regeringens notat i forhold til at imødekomme fagbevægelsens skarpe kritik af ekspertudvalgets anbefalinger. Det bliver nævnt, at der skal laves forsøg, hvor arbejdsløse får frit valg i forhold til, hvem der skal hjælpe dem i arbejde.
Fagbevægelsens Hovedorganisation konstaterede i juni sidste år, at ekspertudvalgets anbefalinger fjernede stort set alle de arbejdsløses rettigheder, mens kommunerne blev sat fri til at gøre, præcis som de har lyst. Utilfredsheden var især rettet mod, at a-kasserne ikke som lovet var tiltænkt en reelt større rolle i beskæftigelsesindsatsen, samt forringelse af uddannelsesmulighederne for arbejdsløse.
Noget tyder på, at regeringen er parat til at komme med mindre indrømmelser på disse områder.
Der er al mulig grund til at være på vagt i forhold til, hvad det er, politikerne på Christiansborg bliver enige om i løbet af den kommende tid.
Men der bliver holdt indædt fast i kravet om en nedskæring på tre milliarder kroner på trods af omfattende advarsler fra socialrådgivere og andre, som arbejder med nogle af de mest udsatte grupper i beskæftigelsessystemet. Her er bekymringen, at en række af de mest udsatte vil blive efterladt på perronen, når sparekravet er så massivt. For denne gruppe er der brug for en langt mere langvarig og omfattende indsats, der koster dyrt i starten, men på sigt ofte betaler sig både menneskeligt og økonomisk.
Også økonomiprofessor Nina Smith, der ikke kan beskyldes for ikke at tænke i økonomi, erklærede på Velfærdens Topmøde arrangeret af Dansk Erhverv i november sidste år, at det er en meget dårlig ide at starte en afbureaukratiseringsproces med et krav om at spare tre milliarder kroner. Resultatet er, at mange kommuner vil spare på det innovative og nytænkende, påpegede hun.
Der er helt sikkert behov for et nyt beskæftigelsessystem. Skiftende regeringer har i løbet af de seneste årtier skabt et kæmpe monster gennemsyret af kontrol og mistillid og med omkring 30.000 siders regler, love og betænkninger, som jobcentrene skal overholde. Ofte er der tale om direkte modstridende regler.
Det er politikerne, der har skabt det system, hvor syge mennesker er blevet sendt ud i sengepraktik for at jagte den mindste rest af arbejdsevne, og hvor terminalt syge er blevet tvunget til at møde op til samtaler på jobcentret. Det er politikernes ansvar, ikke de ansatte på jobcentrenes skyld!
Det er helt nødvendigt, at der bliver taget et opgør med det system. Der kan da sikkert også spares nogle penge, når der bliver færre regler. Men det er vigtigt at kunne se igennem det røgslør af plusord om afbureaukratisering, mere frihed og værdighed, som regeringen nu lægger ud.
Det, de lægger op til, er, at vi får 98 forskellige beskæftigelsessystemer, hvor der kan være meget forskellige vilkår, alt efter om den arbejdsløse bor i Nordjylland eller Nordsjælland. Samtidig er der ingen udsigt til, at kommunerne i de kommende år bliver mindre økonomisk pressede end i dag. Snarere tværtimod.
Kommunerne vil fortsat blive holdt i en meget kort økonomisk snor af regeringen. Når de så samtidig skal spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesområdet, ved vi, at det vil gå ud over nogle af de indsatser, som er dyrest. Det vil især sige støtten til nogle af de mest udsatte grupper.
Lavere ydelser og farvel til revalidering
Derudover er der grund til at være yderst opmærksom på nogle af detaljerne i ekspertgruppens anbefalinger, som der stort set ikke har været nogen opmærksomhed omkring.
I forbindelse med det mindre antal målgrupper vil ressourceforløbene blive afskaffet. Konsekvensen for nogle af de mennesker, der har været på ressourceforløb, er, at de helt vil miste deres ydelse, mens andre vil få en mindre ydelse fremover. Det skyldes, at de fremover vil blive modregnet, hvis de har en ægtefælle i arbejde.
Ekspertgruppen lægger også op til helt at aflive revalidering og seniorjob. Revalidering har været fantastisk i forhold til at uddanne sygdomsramte, så de kan komme tilbage til arbejdsmarkedet, og seniorjob har været en mulighed for nogle ældre arbejdsløse til at kunne blive på arbejdsmarkedet. Begge ordninger har relativt gode ydelser, og begge ordninger er i mange år blevet kritiseret af kommuner og arbejdsgivere, som har ønsket dem afskaffet. Nu får de altså deres vilje. Velfungerende ordninger bliver aflivet, fordi de er for dyre. Det burde afstedkomme et ramaskrig.
Der er også forslag om, at det skal være sværere at få forlænget perioden med sygedagpenge. Det vil betyde øget utryghed for syge og kan vel ikke siges at være udtryk for mere værdighed i systemet!
Der er al mulig grund til at være på vagt i forhold til, hvad det er, politikerne på Christiansborg bliver enige om i løbet af den kommende tid.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
