Hvad i alverden er det, der sker på himlen over Danmark i disse nætter? Mystikken breder sig unægtelig, og hidtil har ingen kunnet komme med et klart svar.
Droner mandag aften over Københavns Lufthavn. Flytrafik lammet i nogle timer. Droner onsdag aften over en række jyske lufthavne: Aalborg, Esbjerg, Sønderborg – og den militære Flyvestation Skrydstrup.
“Hurtigt ind og hurtigt ud igen” må have været droneførerens eller droneførernes strategi, for efter at have svævet rundt på nattehimlen en rum tid er de alle forsvundet ud i det uvisse igen. Hverken droner eller førere er fundet.
Lad os lige blive ved jorden. Ved kendsgerningerne.
Ingen steder er dronerne taget ned eller uskadeliggjort – heller ikke ved Flyvestation Skrydstrup. Ikke et eneste skud er affyret, og dronerne har tydeligvis ikke haft til hensigt at gemme sig. Tværtimod.
Hvor de kom fra? Hvad de ville? Hvor de forsvandt hen? Ingen ved det.
Heller ikke regerings-, politi- og militærtoppen kan gøre os klogere på de hårde facts. Det kunne de i hvert fald ikke på et pressemøde torsdag morgen. Men det gør tilsyneladende heller ikke så meget. For uanset hvad der konkret er op eller ned i sagen, så kan de se et større billede, en sammenhæng, som den ukendte virkelighed med vold og magt skal presses ind i.
Som det fremgik på pressemødet: Uden at konkludere på nattens episoder kan vi konkludere:
Der er tale om “anslag mod dansk infrastruktur, der ligger i forlængelse af en lang række episoder på tværs af Europa” (justitsminister Peter Hummelgaard).
Der er “lande og aktører, der har interesse i at underminere opbakningen til Ukraine”, der er tale om “hybridangreb”, ja tilmed “hybridkrig”, det ser “systematisk” ud (forsvarsminister Troels Lund Poulsen).
Den nationale operative stab (NOST) aktiveres nu i døgndrift. Internationale medier er på sagen. EU- og NATO-toppen er informeret, og fredag er der møde med EU-kommissionen og Ukraine om at skaffe nyt antidroneudstyr. Om kort tid vil der blive fremsat et lovforslag om, at infrastrukturejere kan skyde droner ned.
Lad os slå fast:
Alle mulige kan stå bag. Kan det være Rusland – ja! Kan det være Ukraine – ja! Kan det være andre fjendtligsindede kræfter – ja! Kan det være kræfter, der betragtes som Danmarks allierede – ja da!
Den tidligere operative PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen har forsøgt at nuancere tilgangen og skelner mellem, hvad der skete i Jylland onsdag aften og over Københavns Lufthavn mandag aften. I Jylland kunne der være tale om en “copycat”, altså en efterligner. Eller der kunne være tale om “lemmingeffekt”, hvor folk ser og hører droner overalt – også hvor de måske slet ikke er.
Sådanne nuancer passer imidlertid ikke ind i de skræmmebilleder, der skal fremmanes.
I hvert fald:
Lad os lige blive ved jorden. Ved kendsgerningerne. Ikke lade os gribe af panik og begynde at høre og se droner ved nattetide eller ved højlys dag.
Lad os hæfte os ved, at justitsminister Peter Hummelgaard appellerer til “moralsk oprustning” – og at forsvarsminister Troels Lund Poulsen i en bisætning erklærer, at der “ingen militær trussel er mod Danmark”.
Lad os ikke glemme, at for to år siden blev Rusland udpeget som bagmand for sabotageaktionen mod Nordstream-gasledningen i Østersøen – i dag er det en ukrainer, der er tilbageholdt i sagen.
Og lad os så få opklaret dronedramaet. Reelt opklaret det. Mon det er muligt?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
