Den 16. februar vedtog den israelske regering at genoptage den såkaldte “landregistreringsproces” på den besatte Vestbred. Selvom det lyder som blot endnu et bureaukratisk element i den årtier lange israelske besættelse, er det endnu et skridt hen imod en fuldstændig annektering af Vestbredden.
Processen betyder, at Israel i fremtiden langt nemmere vil kunne overtage land, som palæstinensere bor på, hvis de ikke kan fremvise beviser for, at de faktisk ejer landet.
Mange palæstinensere har ikke den dokumentation, og det ved Israel godt, da en stor grund til det er, at mange skøder og dokumenter blev destrueret, da Israel besatte området i 1967. Det udnytter Israel nu til at sikre kontrollen med endnu større dele af Vestbredden og udvide deres bosættelser.
Alt det her sker, på trods af at Den Internationale Domstol (ICJ) i 2024 erklærede besættelsen og bosættelserne ulovlige under international lov. På trods af flere regeringer verden over der fordømmer Israels seneste handlinger.
Dog uden konkrete handlinger eller sanktioner mod Israel, som desværre er blevet normen.
Realiteten i dag er, at der kun er én stat fra floden til havet: En zionistisk stat baseret på jødisk overherredømme, en skændsel for verdenssamfundet og særligt Vesten, som fortsat støtter den.
Det er en skændsel, at Vesten netop agerer sådan. Fordømmelser i ord, men ingen konsekvenser for besættelsesmagten. Den fuldstændige etniske udrensning af Palæstina får lov at fortsætte ufortrødent, endda med vestlig våben- og diplomatisk støtte.
Men for alle, der har fulgt med i Israels handlinger på Vestbredden, særligt siden den 7. oktober 2023, kommer det desværre ikke som en overraskelse.
I den periode er volden mod palæstinensere fra de ulovlige bosættere steget massivt. Store dele af Vestbredden skæres igennem af bosættelser, så palæstinenserne ikke kan bevæge sig frit på deres eget land.
Det dobbelte retssystem, hvor ét sæt regler gælder for bosættere og et andet for palæstinensere, er en fuldstændig tydelig form for apartheid. Og militære checkpoints gør al bevægelse til en usikker opgave.
Alt det har foregået i årevis, det seneste træk fra Israels regering er blot endnu et søm i kisten. Endnu et skridt mod et resultat, som i årevis har virket som uundgåeligt.
Derfor lyder det også både hyklerisk og tonedøvt, når vestlige ledere fortsat plæderer for en to-statsløsning, hvor tanken er, at palæstinenserne skal skabe en stat på Vestbredden, Østjerusalem og Gaza. Virkeligheden er nu, at den form for løsning er noget nær umulig at virkeliggøre.
Gaza er bombet fladt efter mere end to års folkedrab, og Østjerusalem har de samme problemer med ulovlige bosættere som Vestbredden. Grundlaget for en to-statsløsning er forsvundet for længst, alt sammen på grund af Israels etniske udrensning og foragt for international lov.
Realiteten i dag er, at der kun er én stat fra floden til havet: En zionistisk stat baseret på jødisk overherredømme, en skændsel for verdenssamfundet og særligt Vesten, som fortsat støtter den.
Der er kun én løsning, som kan sikre palæstinenserne deres ret til selvbestemmelse, og det er at afskaffe zionismen fra området. Afskaffe apartheid, folkedrab og overherredømmementaliteten fra hele Palæstina, fra floden til havet.
På ingen andre måder kan palæstinensernes umenneskelige lidelser stoppes. Det er nu, at verdenssamfundet skal sætte foden ned! Israel må ikke få lov til at fortsætte sine forbrydelser, nok er nok!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.