Kommentar til blog af Frank Aaen: Renegaten Frank Aaen er igen ude med et ligegyldigt indlæg om direktørlønningerne størrelse. Hvad havde du forestillet dig, når Enhedslisten ikke evner at føre klaseekamp mod storkapitalen? I er blot halehæng til det bestående, og du selv er medlem af aktionærkredsen i A.P. Møller. Klassekamp? Nej klassesamarbejde!
Arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv har begået en analyse, som viser, at 350.000 danskere hvert år tager mindst én sygedag, selvom de ikke er syge.
“Hvorfor synes nogen mon, det er o.k.?” spørger en indigneret underdirektør fra Dansk Erhvervs afdeling for Politik og Analyse, Jes B. Christensen, på Twitter.
Proletarer i alle lande: Pjæk løs! Men husk, at vores endelige frihed får vi først, når vi vrister produktionsmidlerne ud af kapitalisternes hænder og gør betingelserne for livets opretholdelse til fælles eje.
Og nu skal du høre, Jes, for det er egentlig ikke så svært:
Når dine ansatte tager en velfortjent pjækkedag, generobrer de en lille bid af den tid, du hver dag stjæler fra deres liv.
For der går ikke mange timer på jobbet, før dine ansattes livsunderhold er arbejdet ind. Hovedparten af arbejdsdagen bruger de på at sikre de penge, der skal betale for de dyre habitter, som du kan have på til vigtige frokostmøder, din spritnye Tesla og til din lækre ferie til eksotiske himmelstrøg.
Hovedparten af dine ansattes arbejdsliv går til at skabe din og aktionærernes umådelige rigdom. Kapitalistklassens store frihed og voldsomme overforbrug baserer sig ganske enkelt på tidstyveri fra de ansatte. Det liv de savner, lever kapitalisterne på den tid, de har berøvet det store flertal for.
Set i det perspektiv er en enkelt rask sygedag om året faktisk alt for lidt. Måske burde man ligefrem overveje at praktisere erstatningssygedage, når man er så uheldig at blive syg på sin sygedag?
Livet er kort, og knokleriet for at understøtte driverlivet i overklassen fylder uhyggeligt meget. Hurra for de små øjeblikke, hvor vi kan tage bare en smule af den frihed tilbage, som hver dag frarøves os, gennem den tvang som er indbygget i retten til at monopolisere andre menneskers livsbetingelser: Den private ejendomsret til produktionsmidlerne.
Hurra for pjækkedagene! Livet er vores og tilhører ikke vores arbejdsgivere, på trods af at de ejer betingelserne til opretholdelsen af vores liv.
Proletarer i alle lande: Pjæk løs! Men husk, at vores endelige frihed får vi først, når vi vrister produktionsmidlerne ud af kapitalisternes hænder og gør betingelserne for livets opretholdelse til fælles eje.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.