Desværre gentager historien sig alligevel, fordi de flestes hukommelse er kort. Og vi er så nemme at manipulere til at tro på nutidens politikeres løgne.
Anders Fogh Rasmussen hånede Danmark for samarbejdspolitikken dengang tilbage i 2000. Det gjorde han naturligvis, fordi han ville have folketinget og befolkningens accept til nu at deltage i angrebskrige med USA. Det hele baseret på løgne omkring krigen mod terror. Han indledte en ny samarbejdspolitik, nu med USA, som retteligt burde kritiseres for de konsekvenser dette har forvoldt i verden. Dengang under 2. verdenskrig blev kommunisterne lagt for had og var ikke beskyttet af retsstat eller såkaldt demokrati. I dag ser det bestemt ikke mere lovende ud. Vi samarbejder fortsat med bøllestaten, som hader kommunister, og som kun interesserer sig for fortsat verdensdominans. Kommunisterne får aldrig den undskyldning, som de retteligt fortjener, fordi politikerne er så meget i lommen på magthaverne. Tilgengæld får vi tilstadighed mere og mere kontrol og overvågning. I 00’erne og 10’erne var det i terrorlovgivningens navn. USA var allerede begyndt i 90’erne under Bill Clinton. Nu i 20’erne får vi endnu mere kontrol og overvågning i Corona’ens navn. Vi oplever i den grad det perfekte samarbejde imellem kapitalisme og statsterrorisme. Hvis vore politikere var uafhængige af magteliten, hvis vi havde et rigtigt fungerende demokrati, så var vi forlængst i gang med at samarbejde, verden over, om at løse verdens virkelige problemer; klimakrise og ulighed (magtkoncentration). Men istedet fortsætter vi med at tro på magthavernes konstante strøm af selvskabte fjendebilleder.
Tirsdag er 80-årsdagen for interneringen af danske kommunister, der siden blev udleveret til tyske KZ-lejre. Overgrebet var en demokratisk skandale, der et par måneder senere blev forsøgt blåstemplet med den ligeså kriminelle og Grundlovsstridige ”Kommunistlov”. Loven forbød kommunistiske partier og organisationer i Danmark.
I dag mandag har der været høring på Christiansborg med efterkommere af de internerede, arrangeret af Horserød-Stutthof Foreningen og efterkommere af ofrene.
Enkelte røster – som den tidligere Politiken-redaktør Bo Lidegaard – har den seneste tid forsøgt at forsvare overgrebet og udlægge det som en beskyttelse af de anholdte.
Kommunistloven viste, at det borgerlige demokrati har sine begrænsninger, når magthaverne kommer under pres. Staten er ikke uafhængig af de klasser, der bestemmer.
Men de danske myndigheder beskyttede ikke kommunisterne eller retssikkerheden. Tværtimod var de nidkære og grundige, da de skulle opstøve og internere de danske kommunister. Man arresterede mange flere, end man var blevet bedt om. Det kunne blandt andet lade sig gøre, fordi politiets hemmelige tjenester overvågede og registrerede dem og havde gjort det i årevis.
Den danske regerings følgagtighed over for nazisterne kostede 22 danskere livet under frygtelige forhold. Hundredvis af pårørende måtte leve et liv med konsekvenserne af invaliderede KZ-ofre.
Kommunisterne var blandt de mest aktive danskere, der bekæmpede Hitler-Tyskland, ligesom nogle af de internerede havde kæmpet i Spanien mod Francos fascister.
Mange fik taget deres demokratiske mælketænder med Kommunistloven. Den viste, at det borgerlige demokrati har sine begrænsninger, når magthaverne kommer under pres. Staten er ikke uafhængig af de klasser, der bestemmer.
Opgøret udeblev
Der kom aldrig et opgør mod de politikere, der havde forrådt deres egne borgere og underdanigt udleveret dem til besættelsesmagten til død og tortur. Nogle af de udleverede sad i Folketinget og burde på papiret være særligt beskyttede. Hensynet til USA og Den Kolde Krig var vigtigere.
Tværtimod fortsatte overvågningen af kommunister, fredsaktivister og fagligt aktive ufortrødent i efterretningstjenesterne årti efter årti. Det er blevet afsløret ad flere omgange, men det har heller ikke stoppet regeringer og efterretningstjenester.
I dag er det endnu nemmere. Nu åbner man blot sluserne for de netkabler og andre informationskilder, som amerikanerne måtte ønske at gå på jagt i. Igen med foragt for Grundloven og danskernes retssikkerhed.
Historien må ikke gentage sig
Kommunistloven og udleveringen af danskere til tyske KZ-lejre er en påmindelse om, at vi aldrig må stole blindt på, at politikere og magthavere ikke misbruger deres magt.
Ministre og dommere ignorerede uden blusel og skam Grundloven og mange andre love i den skueret, der dømte danske statsborgere for at bruge deres ytringsfrihed. Man dømte og stemte uden at blinke mod lov og ret, fordi stormagten Tyskland ønskede det.
Det er ikke en velkommen historie. Det officielle Danmark taler nødigt om den og har i 80 år gjort alt for at glemme og gemme den. Det er ikke en historie, børnene lærer om i skolen. Det er ikke et drama, man laver tv eller film om.
Men nu stopper tavsheden. Nu kræver efterkommerne en officiel undskyldning. Den skal de naturligvis have – og vi andre skal lære af historien, så den ikke gentager sig.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.