Den 7. oktober markerer toårsdagen for Israels igangværende folkemord i Gaza.
Omkring 66.000 palæstinensere er blevet dræbt i Gaza i løbet af de sidste to år. Omkring 170.000 er blevet såret. Det svarer til, at mere end ti procent af Gazas befolkning er blevet enten dræbt eller såret i de to år. Dertil kommer uhyrlighederne på Vestbredden.
Og der er tale om minimumstal. Gazas sundhedsministerium har ikke altid kapacitet til at følge med dødsfaldene, og ingen ved, hvor mange mennesker der er begravet under tonsvis af murbrokker.
Israel er vel mere isoleret i verden end på noget tidligere tidspunkt i dets historie.
FN’s børneorganisation UNICEF beregner, at 50.000 palæstinensiske børn er blevet dræbt eller såret. Organisationens regionale direktør for Mellemøsten og Nordafrika Edouard Beigbeder udtaler:
– Disse børn – liv der aldrig bør reduceres til tal – er nu kommet på en lang, rystende liste over ufattelige rædsler: Alvorlige overgreb mod børn, nødhjælpsblokade, sult, konstante tvungne fordrivelser og ødelæggelse af hospitaler, vandsystemer, skoler og hjem. I sin essens: Ødelæggelse af selve livet i Gazastriben.
Den 16. september offentliggjorde FN’s uafhængige internationale undersøgelseskommission for det besatte palæstinensiske område en 72-siders rapport fyldt med fakta. Den konkluderer, at der er “rimelig grund” til at antage, at den israelske regering, dens højtstående embedsmænd og militæret har begået og fortsætter med at begå handlinger af folkedrab i den hensigt at begå disse handlinger.
Kommissionens leder, Navi Pillay, udtalte, i forbindelse med at rapporten blev offentliggjort:
– Kommissionen finder, at Israel er ansvarlig for folkemord i Gaza. Det står klart, at der er en hensigt om at udrydde palæstinenserne i Gaza ved at begå handlinger, der opfylder kriterierne i Folkedrabskonventionen.
Al yderligere diskussion om folkemord eller ej er overflødig. Stærkere og tydeligere kan det ikke siges. Fortsat at betvivle folkemordets eksistens kan nu kun være en accept af det og dermed også en accept af dets fortsættelse.
Mens meget store dele af verdensopinionen, ja tilmed regeringer helt ind i NATO-kredsen, har erkendt dette, insisterer den danske regering på at male sig op i det samme hjørne som Israel. På intet tidligere tidspunkt under det to år lange folkemord har presset mod Israel været større. Ja, Israel er vel mere isoleret i verden end på noget tidligere tidspunkt i dets historie.
Det er også i det lys, at Trumps og Netanyahus nye 20-punkts plan mod det palæstinensiske folk skal ses:
Den internationale solidaritetsbevægelse er ved at isolere Israel. Med deres plan ønsker Trump og Netanyahu at bytte rundt på rollerne. De vil isolere palæstinenserne og presse dem til at acceptere umulige, neokoloniale betingelser. Hvis palæstinenserne nægter, ja så vil Trump og Netanyahu fremstille dem, som om de blokerer for fred. Derefter vil Washington “love fuld støtte til at fuldføre opgaven” – “palæstinenserne er selv ude om det”.
Mens disse linjer skrives, har den palæstinensiske modstandsbevægelse endnu ikke offentliggjort sin stillingtagen til planen, som jo på ingen måde er forhandlet med palæstinenserne. Dilemmaet er til at tage og føle på. Trukket hårdt op: Accept vil være accept af kapitulation. Afvisning vil være ensbetydende med udslettelse.
For kravene til palæstinenserne kan koges ned til total overgivelse. Afvisning af en palæstinensisk stat. Endegyldig opdeling af palæstinensisk territorium. Et frontalangreb på grundlæggende international retspraksis, en tilsidesættelse af domme og FN-resolutioner om at Israel skal trække sig tilbage fra de besatte områder, og at de palæstinensiske flygtninge har ret til at vende tilbage.
Og så er den et neokolonialistisk ultimatum. En international overgangsmyndighed ledt af Trump og den britiske krigsforbryder Tony Blair! En struktur for Gaza der minder om den koloniale administration, som Storbritannien etablerede under sit koloniherremandat i Palæstina fra 1922 til 1948!
Med andre ord: Ultimatummet fastlægger alene USA’s og Israels betingelser for en midlertidig pause i folkemordet, nemlig en åbenlys besættelse af Gaza i form af en ny besættelsesmyndighed kontrolleret af Washington og Tel Aviv.
Et ultimatum kan man ikke tage stilling til. Det påtvinges man. Men det bringer ingen varig løsning. Ingen fred.
Så alt må sættes ind på at isolere Trump og Netanyahu og fjerne grundlaget for, at de kommer igennem med deres udrensnings- og besættelsesplan. Øg presset! Protestér! Stil krav! Tal Palæstinas sag overalt, hvor det er muligt!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
