Læserbrev
Ligesom det er med NATOs besættelse af at få udvidet medlemslisten – endnu en gang står man med en dyb skuffelse i sine arme, over at verden fungerer lige præcis som man regner med.
Log ind for at svareVi har hørt det fra danske arbejdsgivere i måneder og år: Der mangler arbejdskraft i Danmark.
Der foregår ikke en eneste politisk forhandling på Christiansborg, hvor det ikke gentages: Der mangler arbejdskraft i Danmark.
Det er blevet brugt som argument for at hæve pensionsalderen og forringe efterlønnen: Snart mangler vi arbejdskraft i Danmark. Derfor skal vi arbejde i flere år – uanset helbred og andre ligegyldige forhold.
Arbejdsgiverne helmer simpelthen ikke, før de får fri indvandring af arbejdskraft fra hele verden, så de kan hyre og fyre, som de lyster, og presse lønnen mest muligt.
Og arbejdsgiverne har stærke venner i Folketinget. Fra Radikale Venstre til Nye Borgerlige er de “blå” partier enige om at bakke op: Der mangler arbejdskraft i Danmark.
Derfor skal det være lettere at importere udenlandsk arbejdskraft. Og selv om der er omkring 14 millioner arbejdsløse i EU, så er det langtfra nok.
Med lup ledes efter hver eneste regel, som kan lempes. For eksempel den såkaldte working holiday-ordning, som trækker unge til Danmark på jagt efter et job. En ordning, som Wolt og andre platformsvirksomheder flittigt har benyttet sig af – uden overenskomst selvfølgelig. For to år siden blev muligheden for, at unge på “arbejdsferie” kan udføre selvstændig erhvervsvirksomhed, strammet. Nu kræver de borgerlige partier stramningerne rullet tilbage.
Men mest ihærdigt laves lige nu lobbyarbejde for at få sænket den såkaldte “beløbsgrænse”. Det er en grænse for, hvor meget arbejdere fra lande udenfor EU skal tjene, hvis de skal arbejde i Danmark. Lige nu er grænsen 448.000 kroner om året. Inklusiv feriepenge og arbejdsgiverbetalt pension.
Regeringen har allerede meldt ud, at den er villige til at sænke grænsen til 375.000 kroner, mens arbejdsgiverne sammen med de borgerlige partier kræver en grænse på 360.000 kroner.
360.000 kroner svarer til en timeløn på 155 kroner. I dansk sammenhæng er det ikke en høj løn. Det er en løn, som mange ufaglærte går til. FH-formand Lizette Risgaard påpeger, at hvis grænsen gennemføres, vil 1,4 millioner lønmodtagere herhjemme blive udsat for lønpres fra hele verden.
Men hvorfor overhovedet sænke beløbsgrænsen, når der allerede findes en anden ordning, som arbejsgiverne kan benytte sig af, nemlig den såkaldte “positivliste for faglærte”?
Det er en liste over job – lige nu 44 stillingsbetegnelser – hvor der angiveligt er særlig stor mangel på arbejdskraft. Er et job på denne liste, er der ingen beløbsgrænse på lønnen, og arbejdsgiverne kan ansætte arbejdere fra hele verden.
Vil en arbejdsgiver benytte sig af denne ordning, er eneste krav, at løn- og ansættelsesvilkår “ikke må være ringere end det normale” for det pågældende fag, at lønnen udbetales til en dansk bankkonto, samt at arbejdsgiverne lever op til sine forpligtelser om at tage lærlinge.
Det er på ingen måde ublu krav – faktisk er de meget lempelige. Ikke desto mindre mener Dansk Industri, at det er “alt for besværligt”.
Alt for besværligt er det tilsyneladende også at ansætte seniorer eller lærlinge eller de 156.000 arbejdsløse, som ifølge Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse søger job.
Arbejdsgiverne helmer simpelthen ikke, før de får fri indvandring af arbejdskraft fra hele verden, så de kan hyre og fyre, som de lyster, og presse lønnen mest muligt.
Nok så mange fine ord om mangel på arbejdskraft kan ikke skjule, at det er formålet med hele deres kampagne. Det er kort sagt rå klassekamp.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
