Tager ikke hånd om 250.000 3F-medlemmers største bekymringer
“… at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden.”
Med disse højtidelige og manende ord indledes De Forenede Nationers (FN’s) charter, som trådte i kraft i dag den 24. oktober for 80 år siden.
Chartret – eller pagten som det også kaldes – fortsætter med at “bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets personlige værdighed og værd, på mænds og kvinders såvel som store og små nationers lige rettigheder”.
Videre sætter det som mål “at skabe vilkår, hvorunder retfærdighed og respekt for de forpligtelser, der opstår ved traktater og andre kilder til mellemfolkelig ret” og “at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed”.
FN-pagten er FN’s grundlov, og alle medlemslande har skrevet under på pagten. Formålet med at oprette FN var at sikre verden mod endnu en verdenskrig og skabe et forum for dialog mellem verdens lande.
Chartrets store ord og smukke visioner for en fredelig verden emmer af at være født ud af Anden Verdenskrigs rædsler og kampen mod fascismen og nazismen. På denne baggrund er den efterhånden omfattende FN-konstruktion møjsommeligt opbygget i årene siden.
På basis af det styrkeforhold, der dengang gjorde sig gældende i verden, er magtforholdene, vetorets-systemet, repræsentationen af verdens forskellige regioner grundlagt. Det var dengang, i en efterhånden fjern fortid, hvor verden var delt i en fremadstormende socialistisk og folkedemokratisk lejr og en gruppe af imperialistiske kernelande, hvor det britiske imperium brød sammen, og USA tog et hårdt greb om førerrollen.
Sådan ser verden ikke ud i dag. Og FN ser heller ikke ud, som det fine charter ellers foreskriver, at det skal se ud.
De imperialistiske stormagter med USA og NATO-landene i spidsen benytter enhver lejlighed til at undergrave FN, hvis ikke de kan få deres vilje igennem. For dem er FN kun bekvemt, hvis dets beslutninger kan vrides og vendes efter deres forgodtbefindende – eller helt tilsidesættes. Eksemplerne står i kø, aktuelt fra de sidste to års folkemord i Palæstina.
FN-ansattes beundringsværdige indsats på jorden boykottes, udsultes og nedvurderes.
Uanset hvilket politisk eller økonomisk system, der er i de enkelte lande, står valget i dag i forholdet mellem nationer mellem junglelov og FN-pagten.
Den såkaldt regelbaserede verdensorden – det er de ord Trump, Mette Frederiksen, Ursula von der Leyen og alle de andre bruger – denne regelbaserede verdensorden er overhovedet ikke baseret på FN-regler. Den er ikke et forsvar for FN-chartret. Den er i stedet baseret på stormagtsregler. Det er en verdensorden, hvor der er regler for nogen, ingen regler for andre og dobbeltstandarder for alle. Hvor konventioner, som er demokratisk besluttet mellem mange lande, intet er værd og undergraves.
De sidste 80 år har leveret utallige eksempler på brud på FN-chartret. Som folkeretseksperten Jacques Hartmann udtalte til Arbejderen ved 75-året for FN’s charter:
“Den vestlige verdens brug af magtanvendelse i det tidligere Jugoslavien og i Mellemøsten betyder, at det er svært for os at blive forarget, når eksempelvis Rusland også vælger at bruge magt på en lignende måde. Ruslands argumentation for at gribe ind i Ukraine-krisen var – næsten ordret – den samme som NATO’s argumentation for at gribe ind i Kosovo. Derfor er det svært for USA og den vestlige verden at argumentere for, at Ruslands indgriben i Ukraine er ulovlig.”
Mange lande i den del af verden, hvor imperialismen har hærget i århundreder eller årtier, kræver nu at få deres stemme hørt. De såkaldte BRIKS-lande argumenterer således for en reform af FN, særligt Sikkerhedsrådet, for at gøre det mere repræsentativt med større deltagelse fra udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika. I dag er intet afrikansk eller latinamerikansk land permanent medlem eller har ret til at nedlægge veto mod politiske beslutninger i Sikkerhedsrådet.
Med en reform af FN’s Sikkerhedsråd fremhæver BRIKS behovet for at afspejle nutidens multipolære verden. Den samme grundholdning ligger i Kinas nylige initiativ, der kaldes Global Governance Initiativ: Væk med bøllemetoder, politiske trusler, økonomiske sanktioner og de stores selvbestaltede ret til at bestemme over de små. Ligeværd. Lige ret. Nationernes ret til selvbestemmelse.
Uanset hvilket politisk eller økonomisk system, der er i de enkelte lande, står valget i dag i forholdet mellem nationer mellem junglelov og FN-pagten. Det vil være et tilbageskridt af dimensioner at kaste vrag på FN-chartret og ånden i det. Der er brug for at forandre FN – ikke for at køre verdensorganisationen ud på et sidespor i de internationale relationer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
