Bulletin for Atomic Scientists har nu sat deres såkaldte dommedagsur til 85 sekunder til midnat. Det tætteste uret er sat til midnat nogensinde.
Det har de gjort, fordi at dagen i dag er første gang i over 50 år, hvor der ikke er nogen som helst atomvåbenaftale mellem verdens to største atommagter, USA og Rusland.
Den seneste aftale fra 2010, New START, udløb i går. Der er derfor ingen som helst regulering af de to landes atomarsenaler.
Konkret betyder det, at der nu ikke er nogen begrænsninger på, hvor mange atomvåben de to lande må have udstationeret og klar til affyring. At der er ingen gensidig forpligtigelse på, at der ikke produceres flere atomvåben.
Kort sagt, at det atomkapløb, som var så definerende for den kolde krig, nu kan begynde igen. Derfor sættes dommedagsuret nu så tæt på midnat.
Verden kan ikke være tjent med ren lovløshed, når det kommer til de mest dødbringende våben, menneskeligheden nogensinde har set. Ellers går vi kun en vej, og det er mod total ødelæggelse.
Rusland har ellers flere gange rakt ud til USA og foreslået, at New START skulle forlænges, så en ny aftale kunne forhandles. USA kræver dog, at Kina også medtages i en sådan forhandling, på trods af, at Kina med sine knap 500 atomvåben er langt bagefter Rusland og USA, som har henholdsvis 5580 og 5044 atomvåben hver.
Kina har afvist at være med i aftalen, men støtter op om, at en ny aftale indgås mellem USA og Rusland. Hvilket i sagens natur også nemt kan ses som de vigtigste parter at få til at enes, når man tager deres massive atomarsenaler i betragtning.
Manglen på en atomaftale mellem de to lande kommer til at mærkes verden over. Ifølge professor Steven Starr, der gennem sin karriere har arbejdet for at afskaffe atomvåben, kan manglen på New START betyde, at antallet af affyringsparate atomvåben kan blive fordoblet.
Også tænketanken Charltan House advarer om, at manglen på en atomaftale kan betyde, at “den strategiske planlægning fra begge sider i højere grad vil blive drevet af usikkerhed og worst-case scenarier”.
Det er altså ingen overdrivelse at sige, at verden i dag er mere usikker, end den var i går. At verden skal gå tilbage til at leve i frygt for atomkrig, præcis som under den kolde krig, kan kun ses som et tilbageskridt.
Hvis verdens forhold til atomvåben blot bliver, at stater skal have dem eller underlægge sig de stater, der har dem, forsvinder alt grundlag for international ret og regelbaseret verdensorden.
Særligt lige nu, hvor den multipolære verden er en realitet, er aftaler, som regulerer masseødelægelsesvåben, vigtigere end nogensinde.
At verdens øvrige 193 lande kan blive fuldstændigt destrueret, fordi blot to lande kommer i krig med hinanden, er en absurd tanke, men noget som kan blive en realitet, hvis ikke en ny atomaftale forhandles på plads.
Atomvåben skal helst på sigt afskaffes, indtil da må og skal de reguleres. Forhåbentligt indser USA også dette og sætter sig ved forhandlingsbordet, som Rusland foreslår.
Verden kan ikke være tjent med ren lovløshed, når det kommer til de mest dødbringende våben, menneskeligheden nogensinde har set. Ellers går vi kun en vej, og det er mod total ødelæggelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
