To dage før juleaften offentliggjorde det københavnske boligselskab Bo-Vita, at to af Mjølnerparkens fire boligkaréer var solgt til den private ejendomsinvestor NREP. Samme dag modtog beboerne i deres postkasser en meddelelse om salget.
For de beboere, som bor i de to solgte blokke, var det en ubehagelig julegave. De kan nu se frem til at blive smidt ud, da alle lejlighederne skal være tomme, når NREP overtagerne nøglerne til de 260 lejligheder i 2023.
For de nye lejere, som derefter kan flytte ind i det private udlejningsbyggeri, gælder, at deres husleje for en lejlighed på 84 kvadratmeter vil være 56 procent dyrere end for den tilsvarende lejlighed i den almene del af Mjølnerparken.
Hvorfor er det fornuftigt, at en privat investor overtager gode almene lejligheder og skruer huslejen op og derefter scorer profitten?
NREP oplyser således til Arbejderen, at man forventer, at en lejlighed på 84 kvadratmeter vil komme til at koste 12.000 kroner, når NREP overtager de færdigrenoverede lejligheder til næste år. Til sammenligning vil en tilsvarende almen lejlighed i Mjølnerparken koste 7700 kroner.
Tilmed vil de private lejere have færre rettigheder, end lejerne i den almene boligsektor har.
Læs også
Ejendomsspekulant vil hæve huslejen med 56 procent for en lejlighed i Mjølnerparken
Salget udstiller til fulde forskellen på almen og privat udlejning. Og det er svært ikke at have en underlig smag i munden. For hvorfor skal salget overhovedet gennemføres? Hvorfor er det fornuftigt, at en privat investor overtager gode almene lejligheder og skruer huslejen op og derefter scorer profitten?
Det umiddelbare svar er, at det er en konsekvens af den ghettoaftale for boligområdet, som blev vedtaget i Folketinget i 2018 af Venstre, Konservative, Liberal Alliance, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Aftalen er en del af den såkaldte “parallelsamfundslovgivning”, som er solgt med mange fine ord om at sikre “blandede boligområder”. I dag kan vi se, at det i høj grad også handler om at sikre private nye profitmarkeder og privatisere dele af den almene boligsektor.
Det har både Arbejderen og Liberal Alliances Ole Birk Olesen sådan set sagt fra dag ét. I februar 2020 skrev Ole Birk Olesen således på Facebook: “For 11 år siden skrev jeg, at man burde sælge ud af de almene boliger. Nu gennemføres det. Kun fordi LA gik i regering, og jeg blev boligminister. Liberale resultater kræver, at liberale tager ansvar”.
LÆS OGSÅ: Sandheden om “ghettoloven”
Nu er Ole Birk Olesen som bekendt ikke boligminister længere. Det er socialdemokraten Kaare Dybvad, men hvis nogle havde tænkt, at det ville gøre en forskel, er de blevet sørgeligt skuffede. Tværtimod har vi for nylig set regeringen skærpe ghettoloven, så endnu flere boligområder risikerer at skulle nedrive eller frasælge gode almene boliger.
Og det gjorde heller ikke indtryk på forligspartierne, at der i april 2021 var indsamlet 55.000 underskrifter for at få afskaffet ghettolovene.
LÆS OGSÅ: Folketinget skal tage stilling til ghettolov igen
Ghettoloven er en uhørt skandale. Loven er racistisk og bekæmper fattige mennesker. Loven er et kæmpe angreb på den almene boligsektor.
Heldigvis har beboerne i Mjølnerparken ikke tænkt sig at give op. Forude venter både en kamp mod de forventede opsigelser og en retssag om selve ghettoloven. Beboerne i Mjølnerparken fortjener al mulig støtte og opbakning. De kæmper en kamp for alle lejere i den almene boligsektor. Tak for det!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.