Læserbrev
Antallet af moderne løsarbejdere i Danmark stiger.
Vikarer, nul timers-ansatte, platformsarbejdere, korttidskontrakter og falske selvstændige. Listen over nye jobs med færre rettigheder er meterlang. I alt er én ud af hver tre på det danske arbejdsmarked atypisk beskæftiget.
Reformer af blandt andet dagpengesystemet har sat fart på udviklingen sammen med den fri bevægelighed i EU’s indre marked
På regeringens konference i morgen tirsdag vil Mette Frederiksen og co. starte en indsats for, at løsarbejderne får flere rettigheder.
Det er uden tvivl en god idé.
Reformer har skabt usikkerhed og fattigdom
Der har de sidste 15 år været en tsunami af reformer, der har rullet arbejderklassens rettigheder tilbage i Europa og kastet millioner af mennesker ud i konstant usikkerhed og i mange tilfælde fattigdom. Fire ud af fem nye jobs i EU er usikre jobs.
Også i Danmark har man hyldet det ”fleksible” arbejdsmarked og iværksætterkulturen, hvor enhver skaber sit eget arbejde og selv bærer risikoen. Reformer af blandt andet dagpengesystemet har sat fart på udviklingen sammen med den fri bevægelighed i EU’s indre marked.
Benhård klassekamp
Samtidig er styrkeforholdet blev forrykket på mange arbejdspladser, og det har adskillige arbejdsgivere brugt til at kue de ansatte og skrue op for udbytningen. De atypiske jobs er benhård klassekamp. Vikarer misbruges i industrien, og rengøringsarbejdere og buschauffører knokler på nul timers-kontrakter.
Derfor er det også et problem, der ikke kan løses af lovgivning alene.
Der er en række nylige eksempler på, at lovgiverne forsøger at rydde op efter de problemer, fagbevægelsen ikke er stærk nok til at klare. Det gælder for eksempel loven for godskørsel og bebudede tiltag på det grønne område. De ”mindsteløn light”-reformer risikerer at svække fagbevægelsen og den organisering, der er fuldstændig afgørende for at skabe demokratiske forandringer.
Nogle lande – blandt andre Irland og New Zealand – har valgt at forbyde de forhadte nul timers-kontrakter. Det kan være fint nok.
Det sociale sikkerhedsnet skal styrkes
Men der er også brug for at styrke det sociale sikkerhedsnet. Det usikre arbejdsmarked får ikke mindst brændstof af, at folk tvinges til at tage elendige jobs til lav løn, fordi der ikke er nogen understøttelse, eller fordi de presses af stramme udlændingeregler.
Her kan regeringen passende begynde.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
