Næsten halvdelen af Danmarks udviklingsbistand skal gå til at realisere den socialdemokratiske regerings asyl- og udlændingepolitik.
Det konkluderer en analyse af en ny strategi for dansk udviklingshjælp, som Timbuktu Fonden står bag.
Regeringens finanslovsforslag skal udmønte den nye strategi for bistand, som blev vedtaget tidligere i år. Og her er der ingen tvivl: Det handler først og fremmest for regeringen om at holde folk væk fra Danmark.
Tidligere var det bekæmpelse af fattigdom og ulighed, der var det vigtigste, men de tider er forbi.
Principperne om, at man gennem solidaritet og længerevarende projekter kan hjælpe de fattigste lande og befolkninger med at komme på fode, er pist væk. Kodeordet er udlændingepolitik og stemmefiskeri, og så må de fattige klare sig, som de bedst kan. Tidligere var det bekæmpelse af fattigdom og ulighed, der var det vigtigste, men de tider er forbi.
Det betyder også, at solidaritet og bistand til lande, hvorfra folk ikke flygter til Danmark – såsom Bolivia og Bangladesh – er i farezonen for helt at forsvinde. Uanset hvor meget stærkt samarbejde der i forvejen er opbygget, for eksempel med danske fagforeninger i spidsen.
Det er håbløst, at regeringen tror, det kan betale sig at smide hårdt optjent tillid og forståelse ud og erstatte det med penge til de områder, hvor der lige kommer flygtninge fra det pågældende år.
Regeringen vil i udspillet sætte flere penge af til klima og miljø, men sender straks regningen til de fattige. Den samlede udviklingsbistand sættes nemlig ikke i vejret.
Samtidig er erhvervslivet kommet til at fylde stadig mere i den danske udviklingsbistand de seneste år.
Det ærgerlige er, at de organisationer, der ville være de bedste til at kritisere regeringens glidebane, samtidig er dem, der er afhængige af bistandsmidlerne. Derfor holder de i det store hele mund.
Danmark har en stolt og lang tradition for udviklingsbistand, som denne og den tidligere regering er godt i gang med at smadre. Nu handler det om Danmark Først.
Fremover ser det ud til at være op til almindelige mennesker at genopfinde udviklingsarbejdet nedefra, udvise solidaritet og finde frem til et samarbejde med gode kræfter, der kan arbejde for demokrati og lighed i de fattige lande – med eller uden den danske stat.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
