Siger fra overfor forringelser
I sidste uge hærgede orkanen Ian det vestlige Cuba, ødelagde et endnu ukendt antal hjem, efterladende mindst 100.000 cubanere uden tag over hovedet.
Orkanen ødelagde de landbrugsområder, som normalt forsyner hovedstaden Havanna med mad. Den lagde landet i mørke, da elektricitetsnettet brød sammen og satte en stopper for rindende vand.
Alle progressive bør kvittere for det cubanske folks revolutionære solidaritet og sikre den hjælp og støtte, som befolkningen har brug for.
I et land som USA, som blev ramt af samme orkan, er det op til den enkelte at redde sig selv og sin familie: Er dit hjem blevet smadret? Så må vi håbe, at du har en privat forsikring.
I Cuba derimod ser man det som en selvfølge at dele det lidt man har, at presse sig sammen på lidt færre kvadratmeter og hjælpe hinanden igennem en svær tid.
Derfor har katastrofer som Ians hærgen ikke bare store økonomiske konsekvenser for den enkelte borger i Cuba, men katastrofale følger for hele samfundet – fordi ingen overlades til sin egen skæbne.
Desværre har årtier med USA’s kriminelle blokade mod den lille revolutionære østat ikke efterladt meget at deles om. I februar var det 60 år siden, at USA oprettede blokaden mod Cuba. I den periode har USA’s økonomiske krigsførelse kostet det cubanske folk over 144 milliarder dollars.
- 1960: USA stopper olieeksport til Cuba og import af cubansk sukker.
- 1961: USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Cuba.
- 1962: Præsident Kennedy underskriver loven om blokaden mod Cuba. Efter pres fra USA beslutter OAS – Organisationen af Amerikanske Stater – at ekskludere Cuba.
- 1963: Kennedy skærper blokaden og knytter blokaden til loven, der forbyder “handel med fjenden”.
- 1977: USA og Cuba opretter under præsident Jimmy Carter ‘interessekontorer’ i henholdsvis Havanna og Washington.
- 1982: USA sætter Cuba på sin liste over stater, der støtter terrorisme.
- 1989: Senator Connie Mack foreslår at skærpe blokaden og forbyde datterselskaber af USA’s virksomheder samt USA-ejede virksomheder i andre lande at handle med Cuba. Forslaget bliver del af blokadelovene i 1992, da Toricelli-loven vedtages.
- 1992: Medlem af Kongressen Robert Toricelli foreslår en skærpelse af blokaden (Cuba Democracy Act), som på mange områder strammer blokaden og rammer skibsfarten til Cuba. Loven vedtages og underskrives af præsident Bush (senior).
- 1992: FN’s generalforsamling fordømmer for første gang USA’s blokade mod Cuba. Det har generalforsamlingen gjort hvert år siden da. I 2014 stemte 188 lande mod blokaden og to lande (USA og Israel) for.
- 1996: USA strammer blokaden yderligere med vedtagelsen af Helms-Burton-loven, der underskrives af præsident Bill Clinton. Samme år vedtager EU sin “fælles holdning” til Cuba. Den betyder, at EU-landene lægger Cuba på is og undlader at modvirke USA’s blokade – også når den rammer virksomheder i EU. Blandt andet Canada vedtog omvendt en lov, som forbød canadiske virksomheder at efterleve USA’s blokade mod Cuba.
- 2001: Efter orkanen Michelle dispenserer USA fra blokaden og tillader, at Cuba – mod kontant betaling – kan købe fødevarer i USA. Det er fortsat siden.
- 2006: Præsident George W. Bush strammer blokaden og afsætter millioner til øget undergravende virksomhed i Cuba – til “fremme af frihed og demokrati”, som det formuleres.
- 2009: Præsident Obama suspenderer nogle af de stramninger, som George W. Bush indførte, men skærper samtidigt bødestraffen for handel med Cuba.
- 2013: Rejsebureau i USA får en bøde på 5,2 millioner dollars for gennem et udenlandsk datterselskab at sælge rejser til Cuba.
- 2014: En række store banker får milliardbøder for at formidle handel og valutatransaktioner i dollars for Cuba.
- 2014: Præsidenterne Barack Obama og Raúl Castro taler 17. december på tv. Der er indgået en aftale om at normalisere forholdet og genoprette de diplomatiske forbindelser.
- 2015: USA fjerner Cuba fra listen over lande, der støtter terrorisme. Ambassader åbnes i Washington og Havanna. Enkelte lempelser af blokaden iværksættes af præsidenten. Cuba kræver blokaden ophævet.
- 2017-20: Under præsident Trump er Obamas lempelser af blokaden suspenderet og nye stramninger iværksat. Mest alvorligt er iværksættelsen af det såkaldte kapitel III i Helms-Burton-loven, der åbner for, at virksomheder i hele verden kan retsforfølges i USA, hvis de handler med eller investerer i cubanske virksomheder, der blev nationaliseret i starten af 1960’erne.
- 2021: USA inkluderer Cubas forsvarsminister Alvaro Lopez Miera og Havanas Specialstyrke på Magnitsky-Lovens liste over aktører, der bryder menneskerettighederne. Personer på listen bliver nægtet indrejse til USA, der ser sig berettiget til at indfryse personernes aktiver.
Kilde: unblock-cuba.org
Kort før orkanen Ian gik i land i Cuba, stemte et overbevisende flertal af cubanerne ja til den mest progressive familielovgivning, verden nogensinde har set.
Lovgivningen vil ikke alene gøre op med ulønnet reproduktivt arbejde i hjemmet og ligestille det med lønarbejde, men tager også fat på opgøret med heteronormative familiers særstatus og sikrer ligestilling for cubanske LGBTQIA+-personer.
Ud over at befolkningen har fået mulighed for at stemme om loven, har alle cubanere også i en længere proces været med til at ændre i den oprindelige tekst, så den endelige lovpakke virkelig kan siges at være et produkt af cubanernes kollektive ønsker og drømme.
På den måde viser lovpakken, hvilket fantastisk menneskeligt, solidarisk og fuldstændigt gennemgribende anderledes samfund det revolutionære cubanske folk drømmer om at skabe.
På trods af deres massive mangler, hyppige strømafbrydelser og den konstante trussel fra den kapitalistiske verden, som omringer øen, er det kvindernes frigørelse, vilkår for regnbuefamilier og børns rettigheder, der optager folket.
Set i det lys er det hjerteskærende at tænke på, at blot få dage efter sejren for den nye kvindebefriende og antikonservative lovpakke, som blev vedtaget, må alle kræfter endnu engang koncentreres om overlevelse.
Cubanerne fortjener al den støtte, de kan få, og har brug for vores solidaritet. Når cubanerne kæmper for kvindens befrielse, er det ikke bare den cubanske kvinde, der vinder, men kvinder alle steder.
Det er en grænseoverskridende sejr, når Cuba udvider LGBTQIA+-personers rettigheder til et niveau, ingen andre lande kan præstere, og har betydning for alle queerpersoner, bøsser og lesbiske, transpersoner og alle andre, som stikker ud fra den kønsstereotype og heteronormative skabelon.
Alle progressive bør kvittere for det cubanske folks revolutionære solidaritet og sikre den hjælp og støtte, som befolkningen har brug for i denne særligt udsatte situation, hvor USA’s krigsførelse gør en svær situation værre.
Así pues, queridos cubanos: gracias por librar nuestra lucha común, por la democracia, los derechos humanos y las comunidades fuertes. En estos momentos estáis pagando muy cara vuestra solidaridad, y sabed que estamos con vosotros y lucharemos por la justicia y por el fin del criminal bloqueo estadounidense. Su lucha es nuestra lucha.
Hasta la victoria siempre!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
