En ny lovpakke er netop blevet vedtaget ved folkeafstemning i Cuba, som skal gøre op med heteronormative familiers særstatus, anerkende de cubanske familiers mangfoldighed og bryde med konservatisme ved at sikre ligestilling for LGBTQIA+-samfundet.
Lovpakken blæser også til kamp mod kønsstereotyper og kønslig ulighed i udførelsen af det ulønnede reproduktive arbejde, som udføres inden for hjemmets rammer – ved blandt andet at ligestille dette arbejde med lønarbejde.
Lovpakken åbner op for, at familier kan være så meget mere end far, mor og børn, og udvider mulighederne for at fordele ansvaret for børneopdragelse til nære relationer, som ikke nødvendigvis har biologiske bånd med barnet.
Den forbyder vold i opdragelsen og giver børn ret til at vokse op under forhold, hvor deres identitet – herunder kønsidentitet – kan formes individuelt og uden tvang.
Cubanernes revolutionære drivkraft bliver ved med at imponere.
Lovpakken er blevet kaldt den mest progressive i verden og er i alt fald et bevis på, at det passer, når cubanerne siger, at La Revolución es para todos! (Revolutionen er for alle!)
Den viser også, hvor stort et menneskeligt overskud den cubanske revolution kan mobilisere trods de massive mangler, USA’s økonomiske krigsførelse påfører Cubas befolkning.
At opbygge socialisme i en imperialistisk verden er ikke nemt. Hele tiden kommer forsvaret for den nationale selvbestemmelsesret og økonomiske redningsaktioner til at stå i centrum, selvom opbygningen af de nye sociale strukturer og demokratiske rammer er det, der driver revolutionen fremad.
Cubas kommunister viser med denne lovpakke, at man har forstået denne dynamik. At revolutionen ikke kan leve af defensive forholdsregler alene. Den må hele tiden gå fremad, vinde nyt land og bryde rammerne for at holde tempo og skabe den revolutionære gejst, som skal føre processen igennem.
Hver generation har sine egne opgør, sine egne oprør og sine egne måder at gribe og videreføre revolutionen på. Denne lov viser, at den gamle revolutions helte har formået at give bolden videre til en ny generation af revolutionære.
Og mere til: Med lovpakken søger man at sikre, at nye generationer af cubanere vil blive i stand til at vriste sig fri af machismo, homofobi og patriarkalsk kultur.
Intet samfund er perfekt – og bliver det nok heller aldrig. Men cubanernes revolutionære drivkraft bliver ved med at imponere. Den bogstaveligt talt lille ensomme ø sejler rundt i et hav af ondsindede fjender, som ikke skyr nogen midler. Alligevel er svaret den ene gang efter den anden at række omverdenen en hjælpende hånd.
Che Guevara sagde engang:
“Med risiko for at synes latterlig, lad mig da sige, at den sande revolutionære ledes af dybe følelser af kærlighed. Det er umuligt at tænke på en ægte revolutionær uden denne kvalitet. … Vi må stræbe efter hver dag, at denne kærlighed til den levende menneskehed omsættes i faktiske handlinger, i handlinger der tjener som eksempler, som drivkraft.“
Det er tydeligt, at cubanerne ikke har glemt Ches ord, men fortsætter med at opbygge det revolutionære Cuba ud fra dybe følelser af kærlighed til hele den levende menneskehed.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.