I disse dage er et overgreb ved at blive begået mod flertallet af den danske befolkning.
Lidt forhistorie:
I december 2023 satte Lars Løkke Rasmussen sin underskrift på en såkaldt forsvarsaftale med USA. Dengang var der ingen sprækker mellem USA og Danmark. Dengang “måtte der ikke komme et A4-ark mellem Europa og USA”, sagde statsministeren og erklærede sig “meget proamerikansk og protransatlantisk”.
Omdrejningspunktet i aftalen er, at USA-imperialismen får eneret til dansk territorium på flyvestationerne i Skrydstrup, Karup og Aalborg. Der kan udstationeres amerikanske soldater i fredstid og opmagasineres og transporteres krigsmateriel.
Som det tidligere er anført på denne plads, er aftalen uden sammenligning den vigtigste udenrigspolitiske aftale, som Danmark har indgået, siden EU-medlemskabet blev en realitet for over 50 år siden.
Men den skulle helst ikke have for meget opmærksomhed, mente regeringen. Aftalen blev således forhandlet på plads fra midt i april 2022 til september 2023. Skjult for offentligheden og uden nogen som helst form for offentlig debat blev der gennemført fem forhandlingsrunder i skiftevis Washington og København. 19. december 2023 kom det frem, at aftalen var en realitet, og allerede to dage efter underskrev udenrigsministrene Lars Løkke Rasmussen og Anthony Blinken aftalen.
Reel folkelig oplysning i massemålestok har været totalt fraværende, og det har i hele forløbet været op til primært bevægelser og organisationer uden for Folketinget at vifte med bekymringsflaget. Og det er gjort godt. Rigtig godt endda. Bemærk blandt andet, at antallet af høringssvar til det fremlagte baselovforslag fra bekymrede borgere er usædvanligt højt. Af de 77 indsendte høringssvar er over halvdelen fra bekymrede borgere og borgergrupper.
Reel diskussion i dybden om suverænitetsafgivelse og derfor også muligheden for folkeafstemning har ligeledes været stort set fraværende, selv om jurister nu stiller bekymrende spørgsmålstegn. Senest har Frederik Waage, juraprofessor ved Syddansk Universitet, udtrykt bekymring over “uklarheder” og “mangel på præcision” i lovdokumenterne i forhold til, om eller i hvilken udstrækning der er tale om suverænitetsafgivelse.
Diskretion og forhandlinger under radaren har således præget forløbet fra start. Så lidt offentlighed som muligt. Forhåbninger om at stilhed er garant for accept.
Men nu knap halvandet år senere er rigtig meget vendt på hovedet. Den nye Trump-administration og dens aggressive trusler mod selv den mest lydige skødehund for USA-imperialismen har sendt chokbølger ind i den ellers så veltilrettelagte proces.
Trumps indsættelse har skabt dybe revner, og folketingsbehandlingen af aftalen sker langt mindre per automatik end ønsket fra regeringens side.
Så når Folketinget her den 11. april førstebehandler baseaftalen og al den følgelovgivning, den giver anledning til, er det på baggrund af dyb bekymring i befolkningen. To meningsmålinger viser samstemmende, at der ikke kan mønstres et flertal for at give USA ret til suverænt at benytte tre områder i Danmark som militærbaser:
Først kom Berlingske Tidende med en måling i midten af marts: 42 procent mener, at baseaftalen ikke skal vedtages, 30 procent siger ja, mens 28 procent ikke ved det. Siden bekræftede en tilsvarende måling i JyllandsPosten den 28. marts tendensen. Her siger hele 51 procent nej, 25 procent ja og 24 procent ved ikke.
Det vil derfor være et overgreb mod den danske befolkning og i strid med dens flertal, hvis folketingsflertallet trumfer aftalen igennem. Det er ikke første gang, at noget sådant sker, men det gør ikke den politiske forbrydelse mindre.
I skrivende stund ved vi ikke, hvornår Folketingets videre behandling vil finde sted efter førstebehandlingen fredag. Men vi ved, at det er nødvendigt ikke at stoppe kampen her.
Vi må fortsat sige højt og tydeligt, at kampen imod at give USA-imperialismen frie hænder på dansk grund ikke slutter med disse dages læserbreve, høringssvar, happenings, menneskekæder og politiske taler.
Baseaftalen er farlig, uanset hvem der sidder ved magten i Det Hvide Hus. Der er brug for at sætte en stopper for alle beslutninger, der krænker Danmarks sikkerhed og suverænitet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér