Analyse
I løbet af sommeren opdagede de færreste, at der foregik et markant angreb på ytrings- og organisationsfriheden i Tyskland.
Den tyske valgkomité forbød ganske enkelt Tysklands Kommunistiske Parti (DKP) at opstille til valg. Begrundelsen var bureaukratisk – nogle rapporter var blevet afleveret for sent – men motivet var politisk.
Overvågning og bekæmpelse af kapitalismens modstandere er ikke et særsyn, men et grundvilkår.
Angrebet kom kort efter, at det kom frem, at den røde avis junge Welt som det eneste tyske dagblad bliver overvåget af den tyske efterretningstjeneste – og er blevet det siden 2004.
Da politikere gik tjenesten på klingen, var spionchefens begrundelse opsigtsvækkende:
”Revolutionære marxistiske overbevisninger er baseret på forskellige aspekter, der strider mod de grundlæggende principper for den frie demokratiske grundorden. For eksempel strider opdelingen af et samfund efter karakteristikken ved produktionsorienteret klassemedlemskab mod garantien for menneskelig værdighed.”
Statslig kontrol og sanktioner
Der er altså sindelagskontrol, hvor marxisme ikke er tilladt, og hvor anerkendelsen af klasser anses som farlig. I et land hvor 12 millioner mennesker fra arbejderklassen er sunket ned i fattigdom de seneste år …
Ved den tyske forfatningsdomstol vandt DKP sin appel og får efter alt at dømme alligevel lov til at stille op til valg.
Andre venstreorienterede grupper er for nyligt blevet underlagt statslige foranstaltninger med økonomiske konsekvenser i Tyskland.
Larmende tavshed
Selv om der altså foregik en kamp for demokratiske rettigheder, hørte man ingen indignerede røster i EU-parlamentet eller trusler om sanktioner mod Tyskland for at krænke ytringsfriheden. Ingen protestbreve blev sendt til Angela Merkel. Antidemokratiske aktioner er tilladt, så længe det går ud over kommunister.
Det er værd at bemærke her op til 80-års-dagen for vedtagelsen af den danske såkaldte kommunistlov den 22. august – jubilæet for en demokratisk skandale, der kostede adskillige danskere livet i tyske kz-lejre og invaliderede hele familier.
Kommunistloven 80 år
Loven skulle med tilbagevirkende kraft blåstemple anholdelsen og interneringen af danske kommunister, hvoraf mange senere blev udleveret til tyskerne. Regering og højesteretsdommere brød grundloven uden blusel og med åbne øjne, og det fik aldrig konsekvenser for dem.
Nu kræver de efterladte en officiel undskyldning. Det får de nok ikke, for magthaverne er formentlig rede til at bruge lignende metoder, når de føler sig truede nok. Vi kan alligevel bruge anledningen til at hylde dem, der blev forrådt af den danske stat, og sætte fokus på den demokratiske kamp.
Overvågning og bekæmpelse af kapitalismens modstandere er ikke et særsyn, men et grundvilkår. Den vil antage forskellige former, men den bør ikke komme bag på dem, der kæmper for at udvide vores demokratiske rettigheder.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
