Boligaktionen/ GO globaloffice Politics
Rigsfællesskabet og dansk suverænitet
Af Irrenne Peier og Kai Jensen
Mette er en Monrad
Mette Fredriksen, landets statsminister ser verden i et helt snævert narrativ og er total naiv. Hendes udsagn om Grønland er nærmest en invitation til amerikanerne om at invadere Grønland som det passer dem. Konservative Rasmus Jarlov har ret og et sted må vi trække en streg i sandet.
Det handler om dansk suverænitet.
Han siger at “det er en alvorlig fejl, at Frederiksen siger til Trump, at han ikke en gang behøver tale med Danmark, fordi vi ikke har noget at sige i Grønland”.
– Det sætter Rigsfællesskabet i fare, at hun ikke siger til amerikanerne, at Danmark ikke vil afgive sin suverænitet, og at diskussionen derfor stopper allerede der.
Han skriver desuden, at presset kommer til at hvile på Grønland i stedet for Danmark, og at amerikanerne derfor ikke har grund til at tage Danmark seriøst i forhold til spørgsmål om Grønland.
– Reelt afgiver hun Danmarks suverænitet over Grønland, hvilket er uacceptabelt for en dansk statsminister.
Om kort tid kommer DCA aftalerne om udvidede amerikanske baser i Danmark til behandling i Folketinget og den konkrete situation må om noget aktualisere spørgsmålet om hvorvidt vi skal bruge disse aftaler til at holde USA ude og/ eller lægge hele samarbejdsaftalen om amerikanske baser på is indtil videre.
Jarlov har helt ret, og han sagde det helt fra starten at hun handlede imod rigsfælleskabets suverænitet og integritet.
Hun er jo ved at være decideret farlig.
Især i lyset af det KP´s Lotte Rørtofte pegede på i Arbejderens artiklen: at Mette IKKE mener vi er i fredstid længere.. og så gælder vores kernevåben forbehold på dansk jord ikke længere.
Den tilføjelse at vores kernevåbenforbud gælder – i fredstid! er da helt central nu, hvor Mette har erklæret os ude af fredstid tilstanden.
Det er en vigtig pointe. Kernevåben forbeholdet i nordens øvrige lande og i Danmark er udformet til at gælde i fredstid, men når fredstid er ophørt og en ny tilstand indført er det juridiske grundlag ændret og legitimerer stationeringen og brugen af kernevåben i Danmark og i Norden.
Militærakademiets nye paraphrase
Militærakademiets TV-ekspert Anders Puk har helt afskaffet Freden som begreb!
Han mener der ikke længere findes fred som et mål og tilstand, – kun konkurrence parameteret; en tilstand mellem konkurrerende stater.
Desuden findes krig heller ikke længere, men er kun en konflikt afledt af den skærpede konkurrence, og med krigen som et parameter for normal tilstand i større og mindre konflikter med krigen som et redskab.
Det er en fascistisk termologi og newspeak.
Det er et ekstremt reaktionært militaristisk forsøg på at slå diplomatiet, den politiske løsning og fredsbevægelsen af banen som forældet tænkning i en ny amerikansk regelbaseret unipolær hegemonisk verdensorden.
Egentlig er det bare det glade vanvid og udtryk for en militaristisk tankegang der truer selve civilsamfundets fundats, strukturer og forudsætninger, mål og etik.
Samme dødsyge militærtænkning der lå bag vanviddets politiske sammenbrud i 1. verdenskrigs kejsertyskland, eller som prægede den japanske militærimperialisme forud for og under 2. verdenskrig.
Militæret er etik og æstetisk simpelthen ikke kapable til at definere et samfunds behov, mål og kriterier.
Men, det er helt klart et nyt militærparadigme som vi nu bevæger os ind i.