BRICS og Kina ser ud til at være de vigtigste internationale aktører, i forhold til at tænke alternativer til oprustning. Der er muligheder for at imødegå den økonomiske del af argumentationen for oprustningsgalskab
Stop nu! Kender vanviddet ingen grænser?
Ja, Rusland er i dag et kapitalistisk land. Ja, Rusland invaderede for tre år siden Ukraine i strid med FN-chartret.
Men nej – Rusland udgør ikke en umiddelbar fare for Danmark, Norden, de baltiske lande eller Europa. Hvor har Rusland officielt udstedt konkrete militære trusler? Hvor er der konkrete beviser på, at Rusland agter at udvide “sit imperium” mod vest?
Hvad Rusland gør er at slå igen mod årtiers NATO-imperialistisk ekspansion mod øst. En russisk strategi der handler om at beskytte sig, værge for sig, sikre sig mod angreb – og sikre sig selv positioner i den nye multipolære verden.
Det kan man synes om eller ej. Men det betyder ikke en umiddelbar trussel om krig mod Danmark – eller nødvendigvis fare for en storskalakrig i Europa inden for en overskuelig årrække.
Den fare vokser til gengæld med den strategi, som den danske regering med et overvældende flertal i Folketinget har anlagt.
Krise, chok og frygt hedder strategien, der skal lamme ethvert tilløb til spagfærdigt at protestere og hejse fredens fane – eller bare stille forsigtige spørgsmål a la: Kan det være rigtigt, at oprustning er vejen til fred og sikkerhed i Norden og Europa – eller fører den til det modsatte?
Og vi skal alle makke ret, indse oprustningens naturnødvendighed og ikke stille spørgsmålstegn ved den. Signalet var ikke til at misforstå, da regeringstoppen onsdag præsenterede en lynoprustning på 50 milliarder kroner i år og næste år og yderligere 120 milliarder kroner fra år 2027. Oven i de hidtidige bevillinger.
Regeringstoppens attituder bringer mindelser om håndteringen af covid-19-pandemien for fem år siden. Men dengang var “fjenden” iblandt os. Den havde et navn. Den kunne mærkes. Der var en sundhedskrise.
Denne gang er fjenden italesat, men ikke til stede konkret inden for Danmarks grænser.
Missiler er ikke indstillet til affyring mod København.
Fjenden eksisterer i fremtidsscenarier, der udpensles fra Forsvarets Efterretningstjeneste i form af faren for en storskalakrig engang i fremtiden, måske om sådan cirka en fem års tid, medmindre NATO og EU sætter fuld fart på produktion af krigsudstyr af enhver tænkelig art. Et jordbaseret luftforsvar står højt på indkøbslisten.
En fuldskalaoprustning kunne man kalde det. Kampkraft og afskrækkelse er igen et nøglebegreb.
Krise, chok og frygt hedder strategien, der skal lamme ethvert tilløb til spagfærdigt at protestere og hejse fredens fane – eller bare stille forsigtige spørgsmål a la: Kan det være rigtigt, at oprustning er vejen til fred og sikkerhed i Norden og Europa – eller fører den til det modsatte?
Rusland er måske “ved at gøre sig klar til at angribe andre lande”, erklærede statsministeren på pressemødet onsdag, som allerede er kaldt ikonisk. Og i de journalistiske omtaler tillader man sig nu på DR at benytte ord som “i skyggen af krigstruslen fra Rusland” som en kendsgerning.
I den skygge er alt nu muligt. Der tæres på det såkaldte økonomiske råderum, som belejligt nok igen er blevet udvidet. Udbudsregler, som i årevis har plaget ansatte i mange kommuner og regioner, tilsidesættes nu med et snuptag, når det kommer til indkøb af militært isenkram. Finanspolitikken skal lempes. Måske mindskes tempoet i gældsafvikling – måske skal der optages gæld, eksempelvis i EU-regi. EU’s regler om budgetunderskud kigges der på.
Men dette er ikke nok. Senere i år kommer regeringen med en ny økonomisk plan, for “vi ser ind i meget større udgifter fremover”. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad det betyder. Det er her, en eventuel krigsskat kommer ind i billedet. Begrebet socialt retfærdig oprustning er absurd.
Desuden handler det nu om at “træde et skridt tilbage som politiker”, som det blev formuleret på regeringstoppens pressemøde – og gøre op med “procedurer, der hører en anden og mere fredelig tid til”, som Mette Frederiksen formulerer det.
Det indbefatter blandt andet, at den politiske styring svækkes, og at militærets øverste ledelse ved forsvarschefen får mere magt. “Vi har ikke tid til lange politiske diskussioner”, siger en glad og tilfreds forsvarschef. En ekstremt farlig udvikling i autoritær retning.
Udtalelser om, at Danmark hverken befinder sig i krigstid eller i fredstid er blevet et mantra, der underbygger den kollektive frygt.
Selv Enhedslistens top, der for længst har opgivet modstand mod NATO, er krøbet i ly under oprustningspolitikernes paraply. Oprustning er fint nok, bare den er uafhængig af USA:
“Der er ikke andet fornuftigt svar end et tættere og dybere samarbejde i Norden og Europa. Også militært. Også om våben- og ammunitionsproduktion. Vi står stærkere, hvis vi offensivt binder Norden tættere udenrigs- og sikkerhedspolitisk sammen, så vi er en stærkere og tungere blok i Europa. Og hvis Europa i langt højere grad samlet set kan gøre sig uafhængig af USA og milliardindkøb i den amerikanske våbenindustri,” skriver to ledende enhedslistefolk på Solidaritet.
Udsigten til en våbenhvile eller egentlig fred i Ukraine er heller ikke noget, der vækker glæde, efter at hundredtusinder er døde eller lemlæstede på begge sider i en krig, udløst af Rusland, men fremprovokeret af den vestlige imperialisme.
En våbenhvile på Ruslands præmisser er ikke fred, hedder det. “Statsministeren advarer om faren ved våbenhvile”, stod der gudhjælpemig på TV2’s nyhedsbånd forleden, og en af tv-stationens korrespondenter talte om det “provokerende” i at søge våbenhvile.
Absurditeterne og vanviddet kender tilsyneladende ingen grænser.
I stedet for “køb, køb, køb” burde der siges “stop, stop, stop”. I stedet for “hastighed, hastighed, hastighed” burde der siges “eftertænksomhed, eftertænksomhed, eftertænksomhed”.
Stil de kritiske spørgsmål! Så tvivl ved de officielle forklaringer og fortællinger! Det kræver mod. Men hvis vi er mange, der gør det…
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.