Anmeldelse
Det var ikke nogen helt almindelig forsamling, deres udsendte mødte ved indskrivningen i foyeren til revisionsselskabet BDO, der fredag den 21. april imødekommende havde lagt lokaler til en stor
gruppe mennesker i de lyse, helt mondæne lokaler på Havneholmen i København.
Og så alligevel: For selv om de fleste tilstedeværende havde mere eller mindre synlige, hørbare og bevægelige handicaps, som var den forventningsfulde summen, håndtryk, kram og klap på skulderen blandt gamle og nye bekendte fuldstændigt normalt for et sådant møde. Og med et glas mousserende vin og chips på plads på skænken.
Den første, jeg præsenteres for, er Iværksætternes kontaktperson, Nicolai. Jeg spørger til generalforsamlingens aktuelle formål:
– At fremme iværksætteri, svarer han kort. Og fortsætter:
– Det gør vi ved arrangementer om at være eller blive iværksætter, ved at føre folk sammen og hjælpe hinanden med dét. Dette er vores første ordinære generalforsamling. Foreningen blev stiftet for ét år siden. Om de problemer,
medlemmerne kan støde på, siger han:
– Det er meget individuelt og kommer an på, hvilken type virksomhed man har. Man kan sige, at det grundlæggende handler om, hvordan man gebærder sig i iværksætter-miljøet. Det er det samme som for andre, blot med den tilføjelse, at man har et handicap. I forhold til målsætning finder han, at generalforsamlingen og bestyrelsens beretning vil vise, at man har gennemført de planlagte informative og sociale arrangementer, skabt eksterne kontakter og har en god strategi. Selv om budgettet ikke er voldsomt stort.
Dansk Handicapforbunds paraply
Foreningens primære formål er ikke at skabe kontakt og arbejde i eksisterende “almindelige” virksomheder, selv om det kan være en “bonus”. Og dette – umiddelbart overraskende – udsagn har en naturlig forklaring. Den hedder Dansk Handicap Forbund, som også var til stede, og som Iværksættere Med Handicap nu bliver medlem af.
Denne langt større og mere erfarne organisation fylder om to år 100 år, fortalte forbundets forperson, Susanne Olsen fra scenen, da generalforsamlingen var godt i gang. Inden da havde den faglige og politiske chef i Handicapforbundet, Jeppe S. Kerckhoff, været på videoskærmen med en hilsen og velkomst til generalforsamlingen.
For de fleste var hans ord næppe hørbare, men det gav ingen skår i glæden – og var den eneste smutter på en veltilrettelagt, kvik agenda med brug af teleslynger, overheads og effektive mikrofoner. Alt sammen bundet sammen af Gustav Kallan, som også bød velkommen, forpersonen Signe Hartvig Daugaard og ordstyrer Jørgen. Og det skulle blive endnu mere overvældende…
Susanne Olsen udtrykte sin stolthed over tilkomsten af Iværksætterne til handicapforbundet og dermed med udsigt til “frække spørgsmål og nye ideer”.
Hun udtrykte tilfredshed med, at Dansk Handicap Forbund tager sig af det fagpolitiske og politiske arbejde med påvirkning af Folketinget, større fundraising, juridiske og andre administrative opgaver.
– Det synes vi – og de, der arbejder med det – ikke er spor kedeligt, og vi glæder os til at følge jer og samarbejde med jer, sagde hun – med en slet skjult hentydning til en smilende og drillende bemærkning fra Signe Hartvig Daugaard.
Daugaard udgjorde sammen med Gustav Kallan, Nicolai Møller, Katja Munch Thorsen og Jacob Yoon Nossell bestyrelsen. De var også blandt initiativtagerne til foreningen for et år siden. Den har nu 35 medlemmer.
Testpilot af exo-skeletter
Én, der også gerne vil gøre en indsats blandt Iværksætterne, er Jonas Grau Thomsen. Han er delvist og periodevist lam fra livet og ned. En sjælden og arvelig neurologisk sygdom, som han har haft fra ganske lille, og som ikke kan helbredes. Men den kan afhjælpes, og han har gjort sit handicap til sit erhverv: Han afprøver exo-skeletter for firmaet Exo-Armor.
Det er en slags ydre kulfiber- eller metalliske skinner og andre krops-hjælpemidler, en slags robotter, som batteridrevent kan understøtte og fuldføre igangsatte fysiske bevægelser, for eksempel i Jonas´ bentøj, eller fuldt udviklet også signaler fra hjernen om dette.
– Jeg har været rundt på universiteter og andre steder og givet feedback til anvendeligheden af exo-skeletter. Jeg er måske den testpilot, der har været mest omkring i verden, siger han med et smil.
Gennem enkeltmands-firmaet Nordic Bionics arbejder Jonas tillige som innovations-konsulent og forretningsudvikler i det japanske selskab Mitsubishi Chemical Groups afdeling for fremstilling af kulfiber-emner.
Be My Eyes
Et scoop på generalforsamlingen var invitationen af Hans Jørgen Wiberg, som netop havde været med i et indslag i DR’s Aftenshowet og præsenteret sit app-projekt Be My Eyes. Det går simpelthen ud på at give blinde mulighed for, ved at pege med deres mobiltelefon, at “se”, deres omgivelser, hvad der befinder sig foran dem, og hjælpe dem med at finde ting eller beskrive dem.
– Jeg fik ideen, men anede ikke, hvad jeg skulle gøre med den. Jeg havde ikke en pind forstand på teknik og IT, fortæller han afvæbnende. Hyppigt afbrudt af latter fra salen, fortæller han om at finde mere kapable teknikere og samle en gruppe bistået af Dansk Blindesamfund, om et pauvert forsøg på crowdfunding, indtil man mødte velvilje i Velux-fonden, der gav to millioner kroner til projektudvikling.
– Men det er forbandet svært at finde penge til drift, siger Wiberg, der selv er svagtseende.
Han fortalte livligt om eksperimenterne med trykknap-aktivering af mobilens kamera og overførsel af dens ’øjne´ til et antal frivillige seende, som har meldt sig til – ved opkald – at fortælle om det “sete”:
– 90 procent af verdens blinde lever i Asien og Afrika. Og de har ingen penge, så Be My Eyes skulle være gratis, tilføjer han.
Efter en rejse til Silicon Valley i USA fik gruppen kontakt til Microsoft og Google, som så gevinst i at kunne servicere blinde brugere med denne “app til aktivering af synssansen”. De to selskaber yder Be My Eyes en afgift for app’en, men selv om firmaet ikke længere er non-profit, så er det ingen guldgrube.
P.t. er der cirka 15 ansatte, men det varierer noget. App’en bruges nu af en halv million mennesker. Der er 6,4 millioner frivillige seende. Den er verdens største blinde-app, og brugen af Be My Eyes er stadig gratis.
Syn for sagen på Havneholmen!
Kontakt:
Iværksættere Med Handicap
c/o Nicolai Møller,
Skejby Vænge 125C
8200 Aarhus N
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Læser til læser
- “Læser til Læser” er en særlig funktion på Arbejderen, hvor betalende abonnenter kan skrive artikler, reportager, anmeldelser m.m.
- Til artiklen kan bringes foto, som skribenten har tilladelse til at bruge.
- Arbejderen er tilmeldt Pressenævnet og følger reglerne for god presseskik. Disse regler gælder også for Læser til Læser-indhold.
- Arbejderen godkender artiklen, inden den publiceres, men vi redigerer den ikke. Skribenten står selv til ansvar for hele artiklen.
Er du betalende abonnent? Opret indlæg her.
