En væbnet afkolonisering
Tillykke og velkommen!
Log ind for at svarePå Ungkommunisternes sidste landsmøde den 14. juli 2021 blev der skrevet historie for den kommunistiske bevægelse i Danmark. På dette landsmøde blev det vedtaget, at Ungkommunisterne – som siden opløsningen af DKU i 1990 har ageret som deres respektive stedfortræder – skulle samle denne historiske fane op igen, og det blev derfor vedtaget, at et navneskifte skulle til, og Ungkommunisterne hedder derfor nu Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU).
DKU har siden sin stiftelse i 1919 været en selvstændig entitet i deres kamp for arbejderklassens ret til bestemmelse over det samfund, de selv skaber. I sine tidlige år som funktionelt ungdomsforbund for Socialdemokratiet blev der internt kæmpet en kamp om placering i det politiske landskab, hvilket ledte til dets løsrivelse fra Socialdemokratiet og senere tilslutning til DKP og det internationale ungdomsforbund World Frederation of Democratic Youth (WFDY).
Den kommunistiske ungdom er ikke død og borte, den findes stadig, og den er vred og hungrer efter ejerskab, indflydelse og endegyldigt en proletarisk revolution.
Derfor er det vigtigt for mig – og resten af DKU – at pointere følgende:
DKU er en selvstændig entitet i det politiske landskab, som kæmper for arbejderklassens ret til ejerskab over både produktionsmiddel, men også et politisk ejerskab – men vi fungerer stadig som ungdommens platform i de respektive kommunistpartier, specifikt DKP og KPiD, med ønske om tættere officielt arbejde med KP.
Årsagen til, at netop denne beslutning blev vedtaget, var, at der i det tidligere Ungkommunisterne var et ønske om at komme historien og de historiske kampe mere til livs, fordi vi som kommunister er disse historiske bevægelsers stedfortrædende forkæmpere, og der blev derfor ikke set nogen grund til, at vi ikke kunne efterleve dette historiske eftermæle mere officielt. Dette ville vi gøre klart: Den kommunistiske ungdom er ikke død og borte, den findes stadig, og den er vred og hungrer efter ejerskab, indflydelse og endegyldigt en proletarisk revolution.
DKU er i dag den største officielt kommunistiske ungdomsgruppe med et medlemstal på omkring 35 aktive medlemmer, som aktivt er voksende, meget voksende. Ungkommunisterne havde sin genoplivelse tilbage i september 2020, hvor 8 kammerater var samlet for at diskutere denne genoplivelsesplan, og hvordan vi på bedste vis kan vække den kommunistiske ungdom, som i rigtigt mange år har været alene og ensomt indelukket, begrænset til obskure internetdebatgrupper og ikke-materielle politiske fællesskaber.
DKU’s første generalforsamling fandt sted i KP’s lokaler. Det var til denne forsamling, at disse kampe omkring placering og manøvrer blev kæmpet, og diskussionerne – nogle af dem meget langtrækkende – var talrige. Disse diskussioner bar dyrebare frugter af sig, og det var herpå, at den nye politiske plan blev vedtaget, heriblandt navneskiftet til DKU. Mødet var demokratisk struktureret, hvilket i DKU er en af de vigtigste organisatoriske strukturer i vores bevægelse. Alt i alt et meget vigtigt og ekstremt godt møde, som var vel mødt af kammerater landet over, fra Aalborg til Falster.
Rød front!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Læser til læser
- “Læser til Læser” er en særlig funktion på Arbejderen, hvor betalende abonnenter kan skrive artikler, reportager, anmeldelser m.m.
- Til artiklen kan bringes foto, som skribenten har tilladelse til at bruge.
- Arbejderen er tilmeldt Pressenævnet og følger reglerne for god presseskik. Disse regler gælder også for Læser til Læser-indhold.
- Arbejderen godkender artiklen, inden den publiceres, men vi redigerer den ikke. Skribenten står selv til ansvar for hele artiklen.
Er du betalende abonnent? Opret indlæg her.
