Ja, jeg ved ikke om det er glæde eller sorg, jeg følte, da en kammerat skrev til mig i går, at blanke stemmer havde slået rekord. Måske begge dele. Men min mission var at opfordre til at stemme, men sende et signal til politikerne ved at stemme blankt. Og det lykkedes. Dog denne gang griber medierne den melding, at vi er forvirrede og en lille del politikerlede. Ja, sikke en tiltro de har til borgere i Danmark. Dette får vi nok aldrig opklaret.
Men når jeg går tilbage til valget i 2015, var overskrifterne store, da 29.920 stemte blankt, og der var årsagen ifølge medierne i JyllandsPosten og Berlingske klart, at der var tale om politikerlede. Valget i 2019 viste 27.781 blanke, og dette gav ingen overskrifter. Så denne gang med 47.700 blanke burde det give stof til eftertanke til politikerne om, at denne periode skal vi måske agere anderledes.
Smiler lidt igen naiv, men nogle gange bliver man overrasket. Og måske bliver min stemme ikke blank næste gang, men klart hvis der ikke sker ændringer, så vil jeg igen opfordre til at selvfølgelig stemme og bruge sin demokratiske ret, men stemme blankt. Det er en sej kamp at skulle forsvare sin blanke stemme. Nogle mener, man ikke tager stilling, men der mener jeg jo, at det gør jeg absolut, for jeg har gjort meget for at få svar fra politikerne. Men kun blevet mødt af stort set tavshed. Men nu ser vi, hvad der sker.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.