Så er det nye byråd dannet og posterne fordelt.
Kirsten Jensen bliver borgmester igen, som Enhedslisten gerne ville have det, og det bliver en bred konstituering, hvor kun Konservative og Nye Borgerlige står udenfor.
Vi manglede 25 stemmer i at få Sabri med som nummer to – ærgerligt, men en kendsgerning.
Trods kun ét mandat har Tue fået betydeligt mere indflydelse denne gang.
Trods kun ét mandat har Tue fået betydeligt mere indflydelse denne gang: Økonomiudvalget, Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget og formandsposten i Hillerød Forsyning.
Økonomiudvalget giver indflydelse på alle fagområder, ABT-udvalget giver indflydelse på cykelstier, trafikplanlægning, byudvikling og mange andre ting, hvor vi har mærkesager.
Hillerød Forsyning er kommunens største miljømuskel, og der skal arbejdes for grøn omstilling af varmeforsyningen, udbygning af fjernvarme, geotermi, affaldssortering og genbrug, separatkloakering, grundvandsbeskyttelse og mange andre vigtige opgaver.
Vores indflydelse på børne-, skole-, ældre- og kulturområderne er ikke direkte i udvalgene, men SF har fået nogle gode folk ind i disse udvalg, og vi kan bakke dem op, samtidig med at vi fortsætter vores eget arbejde med disse sager.
Nu er der næsten fire år til næste valg, men det er arbejdet i den mellemliggende tid, der afgør, om det kan lykkes at blive to eller flere næste gang.
Så på med vanten, kammerater, der er nok at tage fat på!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.