Her i efteråret gennemfører Folkebevægelsen mod EU et projekt om den stadig stigende militarisering af EU. Som led i projektet afholdes der en række lokale møder, og der er udgivet en pjece “EU Militær”. Ligesom hjemmesiden er opdateret med nye informationer om emnet.
Møder i seks byer
Hen over oktober afholdes der fire informations- og debatmøder om EU-militær rundt om i landet. Der kommer et faktaoplæg med status for den militære opbygning i EU, den lokale fredsbevægelse kommer med et bud på alternativer til oprustning. Møderne afsluttes med en debat mellem repræsentanter for Folkebevægelsen og politikere, hvor det har været muligt at skaffe nogen, der vil snakke om den militære opbygning i EU og Danmarks rolle.
Møderne holdes i
Helsingør den 10.10.
København den 14.10.
Aalborg den 17.10.
Aarhus den 24.10.
Den 26. september var der et møde om emnet i Roskilde. Se referat på Facebook. Og der er planer om et møde på i Rønne på Bornholm.
Pjece om EU-militær
EU er i gang med en storstilet militær opbygning. Den er accelereret efter Ukrainekrigen. De næste år er der planer om en egentlig militær union. Men hvad er op og ned i alt dette? Og hvordan deltager Danmark i det militære samarbejde efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet for godt to år siden?
Disse spørgsmål forsøger Folkebevægelsen mod EU at give svar på i en lille pjece på 12 sider med titlen EU Militær.
Pjecen kan bestilles i webshoppen. Den er gratis. Den kan også hentes som PDF-fil. Teksten ligger i bearbejdet form på Folkebevægelsens hjemmeside under menupunktet Militær. Herudover kommer der en blog i Arbejderen den 15. oktober.
Møderne, hjemmesiden og pjecen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.