Ja, man kan sige, det føles som en glædens dag, at jeg blev tilkendt et erhvervsevnetab, som rent faktisk svarede til mine gener ved ulykken, men så klagede forsikringsselskabet i juli 2021. Og ja så gik der tid med det, hmm.
I september 2022 valgte AES så at holde fast i deres afgørelse. Så klage fra Forsikringselskab Nærsikring blev sendt i Ankestyrelsen. Ja, så fik jeg svar af Ankestyrelsen for modtagelse af klage 5. september 2022, og der ville gå seks måneder, så ville der komme en afgørelse. Ja, det sket så ikke.
Ringede 5. marts og fik kontakt efter 10 dage med ham, der havde med sagen at gøre. Så positivt, da han oplyste, at hårdt sat op ville der ikke gå to måneder, før de havde truffet afgørelse.
Okay, jeg ringer så 5. maj og får nøjagtig samme besked som han sagde sidst, så nu snakker vi juni. Og han vil have lægekonsulent ind over, trods jeg fik førtidspension i april 2022, da de vurderede, at jeg ikke kunne arbejde mere på grund af min arbejdsulykke.
Der måtte jeg så kontakte en chef i Ankestyrelsen, som først blev overrasket over min førtidspension. Så burde der ikke være lægekonsulent på. Men nu hedder fristen 3. juli, og så gik der to år med en klage. Ja, man kan jo sige, okay, det går nok, men der er et lille, men (stort for mig), for accepterer forsikringsselskabet ikke, at Ankestyrelsen støtter AES-afgørelsen, ja, så fik jeg at vide, at de nok hiver Ankestyrelsen i retten, og ja, så går der år igen.
Jeg er ikke i tvivl, om forsikringsselskabet har ønsket et forlig med mig, men dette kommer ikke til at ske. Mit liv vendte 180 grader, da jeg kom til skade 13. december 2017. Fra total aktiv til total smertehelvede resten af mit liv, jeg indgår intet forlig!
Jeg synes, det er så sørgeligt at skulle kæmpe, først igennem jobcentret, hvilket var et helvede. Men også stå magtesløs efter at blive tilkendt erstatning fra AES.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.