Læserbrev
I år er det tyve år siden, World Trade Center blev angrebet af terrorister den 11. september 2001.
I kølvandet på tårnenes sammenstyrtning skulle der udmåles erstatning til de adskillige tusinde efterladte til de næsten 3000 mennesker, der omkom ved angrebet. Filmen Worth, baseret på den virkelige historie, fortæller om advokaten Ken Feinberg (velspillet af Michael Keaton), der frivilligt påtog sig den opgave, som ingen andre ville have.
Han skulle beregne, hvem der skulle have hvor meget i erstatning, og til dette formål blev der fremstillet et skema baseret på ofrenes indkomst.
Temaet om, hvad et menneskeliv er værd, behandles godt og nuanceret, men samtidig er filmen meget sentimental.
Ifølge skemaet var en højtstående direktørs liv 14,5 millioner dollars værd, mens en køkkenopvaskers liv i den modsatte ende af skalaen var 350.000 dollars værd. Feinbergs opgave var at få mindst 80 procent af de efterladte til at acceptere denne erstatning, hvis ikke sagerne skulle eskalere så meget at – påstod nogen i hvert fald – flyselskaberne ville kollapse under erstatningspresset, og hele den amerikanske økonomi dermed ville blive truet.
Retfærdig erstatning
Det var ikke nogen nem opgave, for Feinberg blev modarbejdet af Charles Wolf (spillet af Stanley Tucci), som repræsenterede en meget stor del af de efterladte, og som argumenterede for, at indkomst/erstatnings-skemaet på alle måder var uhyrligt og umenneskeligt.
I stedet skulle alle de efterladtes sager behandles enkeltvist, så man sikrede en retfærdig erstatning, der passede til folks individuelle behov.
Filmen fremhæver en mindre række enkeltsager og fokuserer en del på de følelsesladede menneskelige omkostninger.
En gruppe illegale latinamerikanske immigranter får for eksempel tilbudt 200.000 dollars per person i erstatning, hvilket er mere end de i deres vildeste fantasi kunne have forestillet sig, men for de fleste andre ville være alt for lidt.
Filmen viser også i høj grad Feinbergs personlige udvikling, fra at se meget nøgternt på sagerne og til at danne sig et mere nært og menneskeligt perspektiv til tingene.
Temaet om, hvad et menneskeliv er værd, behandles godt og nuanceret, men samtidig er filmen meget sentimental, og på flere punkter så uklar i fortællingen at man sidder lidt forvirret tilbage til sidst.
Amerikansk propaganda
Hen imod slutningen af filmen er der for eksempel en anden advokat, der vil have Feinberg til at skrive under på en anderledes handleplan, som givetvis vil give en enorm erstatning til de rigeste, men man hører ingen detaljer om, hvad den går ud på.
Helt præcis hvilket erstatnings-alternativ, der så bliver fundet til sidst, står heller ikke just lysende klart – men da der er tale om facts og historiske begivenheder, kan man selv undersøge sagen videre på internettet.
Feinberg er medlem af det demokratiske parti, og som sådan har han utvivlsomt haft en markant mere menneskelig tilgang til de moralske spørgsmål i sagen, end hvis de havde sat en republikaner på opgaven, hvad de lige så godt kunne have gjort.
En amerikansk demokrat er dog i forvejen så integreret en del af det etablerede system, at en film som denne ikke kan undgå at være amerikansk propaganda – men erstatningssagen ender trods alt med at tage hensyn til de fleste efterladte som mennesker, og give dem en relativt fair udbetaling.
Det virker imidlertid klart, at det lige så godt kunne være gået i en modsat retning, hvor kun de rige efterladte fik betydelige erstatninger, og de almindelige arbejder- og middelklasse-borgere var blevet ladt i stikken med groft utilstrækkelige beløb.
Worth. Instruktion: Sara Colangelo. Manuskript: Max Borenstein. Medvirkende: Michael Keaton, Amy Ryan, Stanley Tucci, m.fl. Premiere: 9. september 2021.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
