Vinterpause i overenskomstkonflikt
I år modtog Jenny Erpenbeck (f. 1967) som den første tyske forfatter den prestigefulde internationale Booker-pris for romanen Kairos. Juryen begrundede det med, at det er “en smuk og ubehagelig, personlig og politisk bog”, og det er i al sin korthed fint dækkende. At det er en engelsk pris, hun har fået, mens hun ingen væsentlige priser har modtaget i Tyskland, kan skyldes, at forfatteren har sit udgangspunkt i det tidligere DDR og som sådan i hjemlandet, ligesom alt andet derfra, opfattes som noget andenrangs.
Kairos er en kærlighedsroman og en politisk roman, hvor de to begreber flettes naturligt sammen. Den foregår i Østberlin i årene fra 1986 til 1992 og altså lige før, under og efter Murens fald. Den begynder med kærlighed ved første blik i en sporvogn mellem den 19-årige Katharina og Hans, der er 53 år. Hun er køn og villig, og Hans ser også godt ud og er ikke hæmmet af at have en kone og en søn og lidt andet udenoms. Deres forhold bliver meget intenst, og ligesom han er betaget af hendes ungdom og modtagelighed, er hun betaget af hans modenhed og store viden om kunst, litteratur og musik. Han er en anerkendt forfatter og radiovært, og hun er i lære som typograf, men har også kunstneriske talenter og uddanner sig senere til scenograf, for til sidst at komme på kunstakademiet. For det var faktisk sådan i DDR, at de unge havde gode muligheder for at uddanne sig.
I det hele taget viser romanen et andet billede af DDR end det, der altid bliver kørt frem. Det var ikke alt sammen Stasi og gråt i gråt, og Katharina og hendes familie og venner har en tryg og almindelig hverdag i et samfund, der var baseret på solidaritet og ligeret for alle. Hen ad vejen ændrede det sig ganske vist til, at nogle blev mere lige end andre, og tøjlerne blev strammere og økonomien dårligere, men ifølge Erpenbeck betød det ikke, at folk generelt var imod systemet, men de ønskede nogle ændringer.
Forholdet mellem Hans og Katharina ændrer sig også, og helt galt bliver det, da Katharina foretager et lille sidespring. Hans, der bedrager sin kone samvittighedsløst, bliver grebet af rasende jalousi og plager Katharina på de mest udsøgte måder. Det antydes, at hans perverse hang til kontrol har noget at gøre med hans fortid med en far, der var overbevist nazist, og hvor han selv var medlem af Hitler Jugend. Efter krigen vendte han rundt på tallerkenen og blev kommunist og flyttede til DDR.
Da Muren faldt, udløste det i første omgang eufori hos mange, men drømmen om, at det skulle ændre det nuværende samfund til noget bedre, smuldrede med genforeningen, der i realiteten betød en indlemmelse i Forbundsrepublikken med massefyringer, arbejdsløshed, forhøjede huslejer og en social og kulturel følelse af tomhed.
Jenny Erpenbeck er født samme år som Katharina og som hende opvokset i Østberlin, og hun har udtalt, at romanen er 87,2 procent selvbiografisk. Litterært er den af fineste karat med sin skildring af sammenhængen mellem den menneskelige natur og de politiske og samfundsmæssige forhold, hvor der krydsklippes mellem fortid og nutid, og hvor både Hans og Katharina kommer til orde. Sandheden har mange ansigter, og intet er kun sort eller hvidt. Personerne dømmes ikke, og DDR forherliges ikke, men forfatteren giver tydeligt udtryk for, at overgangen til den vestlige kapitalisme ikke var en god løsning.
Jenny Erpenbeck: Kairos
Oversat af Andrea Fehlauer
Gads Forlag. 361 sider. 300 kroner
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
