Meget fin artikel , aldrig hørt om denne kunstner . Tak !
Log ind for at svarePå Kunstmuseum Brandts udstilling “Toulouse-Lautrec og stjernerne på Montmartre”, som sluttede den 15. januar, var der en række litografier af blandt andre Theophile Steinlen (1859-1923), som var født i Lausanne, Svejts, men i 1881 flyttede til Paris og slog sig ned på Montmartre, hvor han lærte mange af datidens kunstnere at kende.
Mindst kendt er hans mange sociale og politiske tegninger, som han uden betaling leverede til en række venstreorienterede blade.
Steinlens “varemærke” var plakaten “Tourné du Chat Noire” fra 1896. Han elskede katte, og de optræder på mange af hans malerier, tegninger og litografier og er også et symbol på Montmartre-bohemernes frie liv.
Mindst kendt er hans mange sociale og politiske tegninger, som han uden betaling leverede til en række venstreorienterede blade, blandt andet Le Chambard Socialiste (Socialistisk oprør), det satiriske Le Rire og det anarkistiske Feuille. Fra 1891 illustrerede han regelmæssigt noveller og sange til dagbladet Gil Blas’ ugentlige kulturtillæg, som blev solgt i et stort oplag på grund af sin høje kvalitet. Det blev til mere end 400 i årenes løb.
Den første, Steinlen lærte at kende, da han kom til Montmartre, var sangeren Aristide Bruant, som gennem sine sange også talte arbejderklassens sag, og Steinlen leverede mange illustrationer til dennes blad Le Mirliton, der udkom uregelmæssigt i 20 år, og til bøger med hans sange.
Valgte at blive tegner
Når han tegnede til aviser, var det for at nå de mennesker, han fortalte om og sympatiserede med. Hvis han kun havde lavet malerier, ville de ikke være blevet set af dem. Malerier var kun for de rige. Hans ambition var ikke at hænge på et museum eller hos en samler, hvor kun de fine “kendere” så hans værker.
Denne holdning skyldtes ikke, at han var en dårlig maler, tværtimod var hans malerier af høj kunstnerisk værdi, men han valgte at bliver tegner. Steinlen respekterer arbejderne, han forherliger dem ikke, glorificerer dem ikke, men er altid på deres side.
Broby Johansen besøgte som måske den eneste dansker Steinlen i Paris kort før hans død og har skrevet, at “den medlidenhed han havde tilfælles med så mange andre kunstnere, overfor hvad dengang hed ”underklassen”, har hos ham en skarp biklang af forbitrelse mod de, som er skyld i elendigheden“.
Påvirket af Daumier
Steinlen var tydeligt påvirket af den franske satiriske tegner Honoré Daumier (1808-79). Omvendt har han uden tvivl påvirket den unge Picasso. På en række områder har tegnere som Heinrich Zille, Käthe Kollwitz og Anton Hansen meget til fælles med ham.
Steinlen arbejdede altid som en hest, og som han udtalte “Det gjorde arbejderne også. Verden er ikke, som den burde være … Det er nødvendigt at reagere“.
Af gode grunde er Steinlen en næsten ukendt kunstner i Danmark. Der er kun udgivet en lille bog på 32 sider med hans tegninger på Frem Forlag i 1934 i serien Arbejder Kunst, redigeret af Harald Rue og Anton Hansen.
Denne artikel har været bragt i Magasinet Arbejderen, nr. 1, 2023.
Læs også
Kultur
Stjernerne fra Montmartre
Toulouse-Lautrec – litografiens store mester – kan opleves på Brandts
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
