Tænketank under Nordisk Ministerråd anbefaler taskforce mod desinformation
Tænketank nedsat af Nordisk Ministerråd har afgivet deres anbefalinger: Nordisk center for tech og demokrati, øget fokus på sikkerhed for børn og unge på nettet og en taskforce målrettet desinformation skabt af kunstig intelligens.
Nordisk Ministerråd for Kultur nedsatte i maj sidste år en tænketank med 37-årige Tobias Bornakke som formand.
Tænketanken fik til opgave at se nærmere på tech-giganternes indflydelse på demokratiet i Norden. Arbejdet er mundet ud i 11 anbefalinger med forslag til initiativer til at løse nogle af de største problemstillinger, som tech-giganterne skaber for demokratiet.
– Vi har alle indset, at øget politisk kontrol med tech-giganterne er en nødvendighed for, at demokratiske samfund kan trives i det stadig mere digitale 21. århundrede. Det store spørgsmål er ikke længere, om vi har brug for mere demokratisk kontrol med tech-giganterne. Spørgsmålet er hvordan og hvor hurtigt. I denne henseende bør de nordiske lande gå i spidsen og vise vejen frem, siger Tobias Bornakke.
Han er ph.d. i digitale data fra Københavns Universitet og har de seneste 10 år forsket i den offentlige demokratiske samtale på sociale medier. De seneste år har Tobias været partner i det kooperative analysebureau Analyse & Tal, som han selv har været med til at stifte.
Demokrati og desinformation
“Hadefulde ytringer online kan få visse grupper i samfundet til at trække sig fra den offentlige debat, og spredningen af mis- og desinformation truer en åben, gennemsigtig og saglig demokratisk debat samt kan føre til øget polarisering”, hedder det blandt andet i tænketankens anbefalinger.
Videre hedder det:
“Vores vision er, at de nordiske lande skal være en samlet tech-demokratisk region. Med borgere, der trives online, en åben og oplyst offentlig debat samt et skarpt offentligt opsyn med demokratisk digital infrastruktur.”
Konkret foreslår tænketanken blandt andet, “at de nordiske lande etablerer en nordisk task force til at undersøge mulige modsvar, der kan imødegå de risici for demokratiet, som AI-genereret desinformation skaber.”
· at de nordiske regeringer etablerer et nordisk center for tech og demokrati, der skal understøtte håndhævelsen af europæisk regulering af tech-virksomheder.
· at de nordiske lande værner om børn og unges trivsel og sikkerhed på internettet ved at stille krav om aldersverificering og særlige forældrefunktioner og presser på for, at borgerne generelt opnår større kontrol.
· at de nordiske lande etablerer en onlinehub til vidensudveksling om digital dannelse og støtte til lærere.
· at de nordiske lande udvikler og tester strategier til at støtte de frivillige, der understøtter de onlinefællesskaber, hvor den demokratiske debat udfolder sig.
· at de nordiske lande fremmer innovation og implementering af teknologi, der understøtter en åben online offentlig debat, og som kan udgøre alternativer til de store online-platforme.
· at nordiske public service-medier får et stærkt digitalt mandat til online-tilstedeværelse, skabelse af indhold og udvikling af platforme til den demokratiske debat på nettet.
· at de nordiske lande øger støtten til uafhængige fakta-tjekorganisationer med ekspertise i at imødegå mis- og desinformation.
· at de nordiske lande presser på for bedre indholdsmoderation i Norden og mere gennemsigtighed for at sikre en gennemsigtig moderation af høj kvalitet i Norden.
· at de nordiske lande etablerer en nordisk task force til at undersøge mulige modsvar, der kan imødegå de risici for demokratiet, som AI-genereret desinformation skaber.
· at de nordiske lande understøtter uafhængige forskeres adgang til platformsdata og algoritmer ved at etablere et kontor til støtte for nordiske aktørers adgang til platformsdata og til vejledning af forskerne i deres ansøgningsprocesser.
· at Nordisk Ministerråd for Kultur hvert andet år udgiver en rapport om de nordiske digitale demokratiers tilstand, der kan danne grundlag for en offentlig debat om vores samfund og demokrati i den digitale tidsalder.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Interessant hvordan alle vestlige lande, gennem tilsyneladende gode intentioner, kontinuerligt bevæger sig mod totalitære tilstande med censur og tankekontrol. Til næste år 2024 afsluttes den fulde implementering af Digital Service samt Digital Market Act, der umiddelbart truer techgiganterne på deres profit, hvis ikke at de censurer bl.a hadfyldte ytringer over de sociale platforme. Det er så uvist hvad der definerer “hadfyldte ytringer”.
Ingen domstol eller juridisk kyndig person er involveret når censuren foretages, hvilket betyder, at opslag eller kommentarer der “ikke falder i god jord” hos den ikke-juridisk kyndige medarbejder eller algoritme, uden kendelse fjernes. Og hvad kan man dog forestille sig kunne være “hadfyldte ytringer”? Kunne det tænkes at indbefatte opfordringer til generalstrejker og massedemonstrationer over regeringens udplyndring af vores velfærd? Kunne det være skeptiske holdninger i forhold til orkestrerede krige; pandemier og økonomiske sammenbrud gennem regulatorisk kontrol og styring? Kunne det være modstand imod overvågnings kapitalisme og adfærds økonomi?
Alle disse regerings -og EU støttede foreslag til hvordan censur kan pakkes ind til befolkningen i form af “til jeres eget bedste” hænger mig langt ud af halsen. Vi befinder os nu i et land, hvor regeringsgodkendte budskaber fremføres ved brug af medie-propaganda og stigmatisering af kritik frem for respekt for folkestyret.
Dette leder mig til denne konklusion, at vi ikke længere har et folkestyre, hvor love og regler, er til fordel for befolkningen; men et korporativt styre, hvor implementerede love og regler er til glæde for multinationale koncerner og magteliten; altså et totalitært regime, der undertrykker og udplyndrer befolkningen til stor skade for arbejderklassen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.