Reaktioner på nytårstale
For en tid siden kom jeg, som beskrevet her i artiklen om Palæstinas sorte guld, til at købe en bøtte qizha i My Homeland på Nørrebrogade, uden at ane, hvad man egentlig kunne bruge den til. Jeg fik en masse gode forslag i Mama’s Palestinian Kitchen, og prøvede flere af dem af.
Qizha, creme af nigellafrø, eller jomfru i det grønne, er tilsyneladende et godt eksempel på noget, der er vævet så dybt ind i hverdagskulturen, at det indenfor dens egen kulturelle kreds ikke får så megen omtale – alle ved hvad det er og hvordan det bruges, det er ikke nødvendigt at dele anvendelsesmuligheder – ligesom der ikke er skrevet mange forklarende artikler om, hvordan du anvender syltede rødbeder på dansk. Jeg fik ihvert fald langt flere forslag i Facebookgruppen, end der kommer frem, hvis jeg spørger Google.
I en tid, hvor Palæstina er under menneskeligt og kulturelt folkemord, gælder det om at dokumentere og dele det palæstinensiske folks truede kultur
I en tid, hvor Palæstina er under menneskeligt og kulturelt folkemord, gælder det om at dokumentere og dele det palæstinensiske folks truede kultur. Blandt de anvendelsesforslag, jeg ikke kom omkring i forrige artikel, var også at hælde qizha over sin grød, på bagt eller grillet laks, i rice crispy snacks med flagesalt på og blandet i mørke chokoladebrownies. Hvis du kender til flere, er du velkommen til at skrive ind eller lægge dem i kommentarfeltet under artiklen.
Det sidste forslag jeg fik måtte som sagt vente – på en god lejlighed til at bage kage. Det er heldigvis ikke svært at finde sådan én i december, så her får du opskriften på Qizha-kage, udtalt Izha, med stumt Q. Søger du andre opskrifter på nettet kan du finde dem under for eksempel Nigella Seeds Pie, Qizha Tray og Suniyat Al Qizha. Opskriften, jeg har taget udgangspunkt i her, er fra Chef in Disguise, da den kun anvender ingredienser, der er tilgængelige heromkring. Jeg har oversat til danske mål.
Du skal bruge
Til kagen
4,5 dl hvedemel, sigtet. Nogle opskrifter bruger fuldkorn, andre tilsætter fin semolina. Én opskrift brugte enkornsmel, en forfader til vores moderne hvedemel, noget jeg ikke havde held til at støve op. Ifølge en anden opskrift kan man dog bruge enhver slags mel, så her er anvendt det, du sandsynligvis allerede har i skabet, helt almindeligt hvedemel.
120 ml sukker
120 ml olivenolie
180 ml Qizha paste
240 ml varmt vand
2 spsk tahin
1,5 tsk instant gær
En håndfuld pillede mandler til dekoration
Til sukkersirup
2 dl sukker
2 dl vand
en spsk citronsaft
en spsk rosenvand
Sådan gør du
Sigt melet ned i en bred gryde og rist det ved lav varme under konstant omrøring. Der kan godt gå lidt tid, før det begynder at tage farve, men så kan det også pludselig gå stærkt. Det skal kun være lysebrunt og dufte ristet.
Bland sukker, olivenolie, instant gær og qizha i det ristede mel, og rør om til det er ensartet.
Hæld vandet lidt i ad gangen – jeg syntes først dejen var for tynd til at skulle kunne tage ret meget vand, men vandet gør den faktisk fastere. (Hvis du er kemilærer, må du gerne lægge svaret på hvorfor, i kommentarerne).
Når vandet er tilsat og dejen er blød, men ikke flydende, smører du et lag tahin i en kagepande. Kagen på billedet er bagt i et ovalt fad, der er ca. 30 hhv. 20 cm på de bredeste steder.
Lad den ubagte kage hvile et lunt sted i en time, før den kommer i ovnen.
Imens kan du lave sukkersiruppen. Hæld vand og sukker i en gryde. Lad det koge i 15 minutter. Tilsæt citron og rosenvand. Lad det stå og køle ned, til kagen kommer ud af ovnen.
Rids mønster i kagen, og dekorér med smuttede mandler.
Bag ved 180 grader til kagen er gennembagt, alt efter fadets størrelse kan tiden variere. Denne blev bagt i 30 minutter, og blev blød og svampet. Nogle opskrifter har længere bagetid – mærk efter undervejs, hvor brownie-blød du vil have den.
Du kan give Qizha-kagen en flottere overflade end min, hvis du glatter den ud med en våd dejskraber inden du bager den.
Server kagen varm med den nedkølede sukkersirup.
Godt Nytår – med ønsket om snarlig fred og frihed til Palæstina.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
