Foromtale
Endelig får vi nu mulighed for at se en stor udstilling med arbejder af en af det 20. århundredes vigtigste kunstnere, Käthe Kollwitz (1867-1945). Takket være mange lån kan hun på Statens Museum for Kunsts (SMK’s) udstilling ”Mensch”, der åbner den 7. november, komme til fuld udfoldelse som tegner, grafiker og billedhugger med cirka 130 værker.
Käthe Kollwitz blev født i Königsberg, det nuværende Kaliningrad, i 1867. Tidligt viste hun kunstnerisk talent, og som 14-årig kom hun på en kunstskole. I 1886 rejste hun til Kvindernes Kunstskole i Berlin, og under opholdet der traf hun sin kommende mand Karl Kollwitz (1863-1940), som læste til læge.
De blev gift i 1891 og slog sig ned i den berlinske bydel Prenzlauerberg, hvor de boede i 50 år. Hendes mand arbejdede som sygekasselæge i fattigkvarteret, og det var ikke noget givtigt job. Hun oplevede på første hånd, hvordan de fattige levede i nød og elendighed, og når patienterne sad i venteværelset, tegnede hun dem, og hun betalte også folk fra kvarteret for at sidde model.
Billede: Käthe Kollwitz
Sit gennembrud fik hun i 1898 med de seks grafiske blade ”Væveropstanden”, der skildrer opstanden i Schlesien i 1844. Hermed slog hun sit navn fast som en social og politisk kunster. De kan ses på udstillingen sammen med hendes anden store serie ”Bondekrigen” (1902-08), der skildrer bondeopstanden i Tyskland under reformationen, der blev slået ned med hård hånd. Vi oplevede det samme i Danmark med Skipper Clement i spidsen.
Hendes søn Peters død i første verdenskrig gjorde et dybt indtryk på hende og kom til at præge mange af hendes værker resten af livet. Det lammede hende for en tid, og først i 1919 tog hun fat igen, og et gennemgående tema derefter var kampen imod krig, eksempelvis plakaten ”Aldrig mere krig” (1923) og serien ”Krig” (1931).
Billede: Käthe Kollwitz
Efter krigen gik hun over til at kun at arbejde med træsnit og litografi, som kunne trykkes i større oplag og egnede sig bedre til agitation, ikke mindst som plakater.
I mellemkrigstiden var Käthe Kollwitz ikke ukendt i Danmark. Fra 1915 til 1937 blev der vist fem udstillinger, og hun blev også meget omtalt i en række socialistiske blade og tidsskrifter. I 1931 kom den første bog om hende på dansk i serien Social Kunst, der blev udgivet af Mondes Forlag.
Billede: Käthe Kollwitz
I 1935 fik hun udstillingsforbud, og det blev i 1936 fulgt op med, at alle hendes værker blev fjernet fra offentlige museer. Det betød, at hun mistede sit indtægtsgrundlag, og bedre blev det ikke, da hendes mand døde i 1940.
Broby-Johansen fortæller, at han blev opsøgt af hendes plejesøn i et forsøg på at opnå indrejsetilladelse til Danmark for hende, da hun var ved at sulte ihjel. Broby kontaktede Hans Hedtoft, og denne svarede, at ”der må være en grænse for hvor mange af dine kommunistiske venner, jeg skal redde fra den suppedas, de selv har bragt sig i.” Hun var ikke kommunist, men følte sig mere forbundet med det kommunistiske parti end med det socialdemokratiske.
I 1943 flyttede hun til Nordhausen og senere til Moritzburg, hvor hun døde den 22. april 1945, få uger før krigens afslutning.
I forbindelse med udstillingen er udgivet et stort katalog med mange fine tekster og gengivelser af de udstillede værker.
I kataloget skriver Birgitte Anderberg, at ”I dag synes Kollwitz’s aktualitet næsten større end nogensinde”, og det må man give hende ret i.
Statens Museum for Kunst: Käthe Kollwitz – Mensch. 7. november til 23. februar 1925. Katalog:
Käthe Kollwitz; Mensch. 254 s. 249 s.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
