Fuskede med asbestprøve
Ståltårne, trapper af jern, afskallet maling og rust – vi er midt i et skibsværft, og Østre Gasværks fantastiske rå teaterrum er som skabt til scenariet. Scenen er sat, og folkemusikken med violin, bas, mandolin og fløjte sætter i gang. For scenesproget er musical. Med sang og tekst af rockikonet Sting, kendt fra 80’er-bandet Police og senere soloartist.
The Last Ship, som forestillingen hedder, er historien om skibsværftet i 80’ernes England, der bygger på det sidste skib uden at have flere skibe i ordrebogen. Forestillingen er en kollektiv historiefortælling om, hvad der sker med et arbejderklassesamfund, der står over for at miste byens arbejdsplads. Står over for at miste fællesskabet, den faglige stolthed over håndværket, levebrødet og muligvis også drømmen om et bedre liv.
Forestillingen har også individuelle historier i historien, men rammen er den kollektive. Det er her trykket er.
Og alle sejl er sat til i det store imponerende teatermaskineri: Sangere, musikere, skuespillere, fantastisk scenografi, koreografi og Østre Gasværk Teaters fantastiske AV-udstyr, der kan lave de mest spektakulære scenarier ved hjælp af film, lys og lyd.
Musicalen er som genre helt sin egen. Det er ikke skuespil, det er ej heller teaterkoncert. Det er udbrud af sang, og replikker der synges.
Det kræver noget helt specielt at få det til at virke og ramme præcist. Det dramatiske og det musikalske skal gå op i en højere enhed, hvor det samlede udtryk virker rigtigt.
Det er sjældent, at man i et skuespil går op i, om stemmen er flot, men her er det afgørende for oplevelsen, og der bliver virkelig sunget flot af de medvirkende i The Last Ship, både i kor og solo.
Bertolt Brecht havde sin egen genre, med skuespil hvor de medvirkende tydeligt markerede, at nu sang de en sang, og hvad den handlede om. Der er ikke meget Brecht over forestillingen på Østre Gasværk – og så alligevel. Brechts teatermetode (Verfremdung), hvor publikum klart vises, at det er ikke virkeligheden, de ser, den “fjerde væg” brydes ned, og det gøres klart, at skuespillerne fortæller dem en historie/et lærestykke, ses ofte i glimt på de danske scener. De skuespillere, der ikke er i aktion på scenen, venter ude i siderne af scenen, til det er deres tur til at tage del i fortællingen igen. Således også i forestillingen på Østre Gasværk.
Der kan nemt i en traditionel musical komme en polerethed og et flow, der virker glansbilledagtigt med kunstig teatralsk gestik og attitude.
Især Niels Skovgaard Andersen, der spiller figuren Gideon Fletcher, rammer nerven i sit spil, skarpheden og klarheden i sin sang, så karakteren fremstår spændende og tydelig. Det er en flot præstation. Men han er ikke alene. Ensemblet og instruktionen har fundet sammen om en veloplagt skildring af farverige karakterer, der driver fortællingen stramt fremad. Det klær’ forestillingen. Uden at afsløre handling og plot kan det dog siges, at forestillingen ved hjælp af Østre Gasværk Teaters formidable AV-teknik afslutter historien voldsomt og flot.
Det er et pudsigt sammentræf, at to musicals med arbejderklassens temaer fra 80’ernes Thatcher-England i samme sæson har premiere i København.
Billy Elliot gik på Kongelige og havde udgangspunkt i minearbejderstrejken.
De fleste af os, der er vokset op i 60’erne, 70’erne eller 80’erne, har været vidne til tilsvarende samfundsrystende ændringer; B&W’s lukning, skibsværftlukninger, lukning af slagterier en masse og så videre.
Selv voksede jeg op på Vesterbro, hvor hovedparten af mine klassekammerater havde familie, der arbejdede på Carlsberg. Den tid er forbi.
Arbejdsstyrker der var afhængig af, hvor kapitalen kunne tjene mest, og det kunne de efterhånden i andre dele af verden. En vigtig historie som Gasværket lægger hus til.
The Last Ship med tekst og musik af Sting, oversat til dansk af Helle Hansen, spiller frem til den 6. april 2025
Instruktion: Thomas Agerholm
Scenograf og kostumedesigner: Benjamin La Cour
Koreograf: Rebekka Lund
Kapelmester: Martin Konge
Fortsætter ……..
Medvirkende: Niels Skovgaard Andersen, Kristine Yde Eriksen, Stephanie Trelborg Hansen, Morten Lützhøft, Xenia Lach-Nielsen, Dan Zahle, Gustav Allen Schriver, Line Weien Hoffmann, Malin Rømer Brolin-Tani, Hanne Uldal, Jon Lange, Pelle Emil Hebsgaard, Sebastian Harris, Kristian Jensen, Christian Lund, Magnus Bruno, Maria Overgaard Vinther, Astrid Højgaard
Musikere: Martin Konge, Mads Granum, Valdemar Littauer Bendixen, Christian Sekjær, Steffen Schakinger, Rumle Sieling Langdal, Lars Daugaard, Mikkel Schnettler, Helle Hansen, Peter John Warner
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
