Analyse
Hører du nogen kalde / på store og stærke mænd, / da er det tiden at samle / de svages styrke igen.
Således lyder sidste vers af et kendt digt af Carl Scharnberg, som indgår i Arbejdersangbogen. Sunget a capella er det en kuldegysende bevægende og stærk sang.
Netop på denne måde indledes musikforestillingen Arbejder – sange fra hjertet. Det er næppe tilfældigt. Teksten er så at sige den røde tråd i teaterkoncerten, som tager udgangspunkt i Arbejdersangbogen.
Den musikdramatiske forestilling indeholder 16 sange, som de syv medvirkende skuespillere og musikere – med Arbejdersangbogen i lommen eller bag bæltet – synger og spiller sig igennem. Replikker er der ingen af – eller også bliver sangene til replikker. I hvert fald står mange af teksterne knivskarpe og bevægende, maner til sammenhold eller kamp – eller eftertanke.
Måske er det uretfærdigt at fremhæve enkelte sange på bekostning af andre. Helheden er bevægende og smuk. Stærk og eftertænksom.
Forestillingen er skabt i et samarbejde mellem Team Teatret i Herning og Teatret Møllen i Haderslev med Nikolaj Mineka som instruktør.
“Sangene fortæller masser af historier og rummer værdier, som er grundlæggende for vores samfund, nemlig handlekraft, fællesskab og solidaritet”, hedder det i forestillingens program. Så sandt.
Melodier med et tvist
Fem garderobeskabe udgør rekvisitterne på scenen. Grå høje smalle skabe af den type, som står i ethvert omklædningsrum.
Og omkring de fem skabe vokser forestillingen frem med de 16 velkendte sange. Det er svært ikke at rokke eller synge med – men ofte er melodien tvistet en smule – har fået en ny rytme eller hastighed.
Jeppe Aakjærs Hvem sidder der bag skærmen bliver udsat for elektrisk musik og fabrikkens monotone rytme. Jens Vejmand var en af de første – efter ham kom mange flere, som sled lige så hårdt.
Sven Møller Kristensens Sangen om Larsen bliver leveret med masser af rytme, slagtøj, breakdance, skrig og røgbomber. En dramatisk fortælling om et levet liv.
Kendte og lidt mindre kendte sange vokser frem på scenen. Når jeg ser et rødt flag smælde, Røde Wilfred, Kapitalismen. Og Carl Scharnbergs tekst kommer igen:
Den der ikke tør vælge / ad hvilken vej han vil gå, / ender som sten i den trappe, / de stærke vil træde på.
Kvindekamp er klassekamp
Oskar Hansens Brødre, lad våbnene lyne er en af de velkendte sange, som transformeres til også at handle om kvindekamp. Knyt den bevæbnede næve, / søstre vi kæmper for fred, hedder teksten nu – mens de kvindelige skuespillere tager hinanden i hånden.
Forestillingen indeholder også sange, som man måske ikke forventede ville være med. Bente Hedegaards Hallo Charmør eller Signe Svendsens Hjemløse hjerter er ikke dem, jeg først tænker på, når man siger arbejdersange. Men de virker godt i forestillingen.
Fremhæves bør Mikael Wiehes En sang til modet, som synges med en dyb kvindestemme. Bevægende og smukt. Det samme var Halvdan Sivertsens Sommerfugl i vinterland.
Men måske er det uretfærdigt at fremhæve enkelte sange på bekostning af andre. Helheden var bevægende og smuk. Stærk og eftertænksom.
Kulturkamp
Team Teatret og Teatret Møllen fortjener stor ros for at pudse Arbejdersangbogen af og vise, hvilken stor værdi den har.
Det kunne DR ikke finde ud af, da vi en hel vinter var sammen om at synge hver for sig foran tv-skærmen. Ikke engang den 1. maj fandt en arbejdersang vej til skærmen.
Det er kulturkamp. Meget passende indgår også Carl Scharnbergs Arbejderkultur i forestillingen:
Kultur er hele vor viden. / Vor måde at leve på. / Kultur er hele den samlede sum / af det, vi slås for at nå.
Har du ikke mulighed for at opleve forestillingen i Haderslev i denne uge, så får du muligheden, når Arbejder – sange fra hjertet tager på turne frem til den 6. november.
Forestillingen kan kun anbefales. Se den hvis du kan!
Arbejder – sange fra hjertet. Instruktør: Nikolaj Mineka. Medvirkende: Connie Tronbjerg, Klaus Andersen, Marie Vestergård Jacobsen, Stig Reggelsen Skjold, Line Vejgaard Kjær, Nana Schwartzlose og Johannes Smed. Produceret i samarbejde mellem Team Teatret og Teatret Møllen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
