Et af de malerier, jeg altid glæder mig til at se på Statens Museum for Kunst (SMK), er Chaïm Soutines portræt “Sigøjnerdreng” (1926), som kunstsamleren Rump købte i Paris i 1930 og skænkede til museet. Men hvem Soutine egentlig var, og hvordan hans øvrige arbejder så ud, havde jeg ikke meget kendskab til, før jeg besøgte udstillingen “Chaïm Soutine – Mod strømmen” på Louisiana, hvor der for første gang i Nordeuropa vises 64 af hans arbejder: Portrætter, landskaber og stilleben.
Soutine (1893-1943) kom fra en fattig jødisk familie i en lille by i nærheden af Minsk. Faderen var skomager, og det var hans ønske, at sønnen gik i hans fodspor, men Chaïm ville hellere være maler. Allerede som 10-årig tog han til Minsk for at få tegneundervisning i tre år, og i 1910 flyttede han til Vilnius for at gå på kunstakademiet. Her viste han store evner, og en læge gav ham penge, så han i 1913 kunne rejse til Paris.
Uden mange penge på lommen flyttede han ind i “La Ruche” (Bikuben), hvor man kunne bo billigt og have et atelier. Han begyndte at studere på “Ecole des Beaux Arts” (Kunstakademiet), og for at overleve tog han forskelligt natarbejde, men tit måtte han sulte, og det gik ud over hans helbred resten af livet. Hans fattigdom kom også til udtryk i flere stilleben, blandt andet et hvor der er tre sild og to gafler til et måltid.
Senere flyttede han til “Citè Falguière”, hvor han lærte den italienske maler Amado Modigliani (1884-1920) at kende, og gennem ham kom han i kontakt med kunsthandleren Leopold Zborowski (1889 -1932), som tog ham i sin stald. Det blev aftalt, at kunsthandleren sikrede hans underhold, og Soutine skulle så levere ham sine arbejder. Kunsthandleren sendte ham i 1919 til byen Ceret i Pyrenæerne, hvor blandt andre Matisse og Picasso tidligere havde opholdt sig.
De tre år i Ceret fik stor betydning for hans kunstneriske udvikling, og han malede cirka 200 portrætter og landskaber, men desværre ødelagde han mange af dem senere. Et af dem, der overlevede, var “Konditoren” (1920), som senere skulle gøre ham kendt.
I 1922 besøgte den amerikanske kunstsamler Albert Barnes (1872-1951) Paris, og hos en kunsthandler så han “Konditoren” og købte det. Han blev så betaget af maleriet, at han opsøgte Soutines kunsthandler og købte yderligere 51 arbejder. Hermed var malerens tilværelse helt ændret, nu var han berømt, og hans værker steg i pris.
Men han var stadig rastløs og flyttede ofte rundt i det samme kvarter i Paris. Først i 1937 faldt han rigtig til ro, da han flyttede sammen med en tysk-jødisk flygtning, men det varede kun få år, for i maj 1940 blev hun interneret, og han så hende aldrig mere. Sammen med en ny veninde flygtede han sydpå og fik falske papirer. I 1943 lykkedes det ham at komme tilbage til Paris, fordi han var syg, og han blev indlagt på et hospital med blødende mavesår, men det var for sent. Han døde, kun 50 år gammel.
Soutine havde sin helt egen stil og skilte sig ud fra datidens kunstnere med sit ekspressive udtryk og sine forvrængede motiver. Han følte sig uden tvivl forbundet med de jævne mennesker, som han portrætterede, tjenere, slagtere og lærlinge, fordi han genkendte noget af sig selv i dem.
Han var inspireret af blandt andre Rembrandt og Van Gogh og var efter sin død beundret af mange malere, som for eksempel amerikaneren Alice Neel (1900 -1984), der også fandt sine modeller blandt jævne mennesker.
Louisiana: Chaïm Soutine – Mod strømmen. Slutter 14. juli.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
