Denne artikel blev først publiceret på kenworthy news.
Mange i den danske musikbranche bruger allerede kunstig intelligens (AI) til at understøtte og inspirere, når de skriver sange. Samtidig forventes markedet for fuldt AI-genereret musik at blive mangedoblet de kommende år, pointerer rettighedsorganisationen Koda og brancheorganisationen IFPI i en ny rapport, der er udarbejdet af det samfundsøkonomiske konsulenthus HBS Economics.
Kommercialiseringen, forfladigelsen og tingsliggørelsen af musik som kunstart og menneskeligt udtryk risikerer dermed at være fuldendt, hvis vi ikke kæmper imod.
Slår bunden ud af musikken
Undersøgelser viser, at musikindustrien – der i forvejen lider under en invaliderende spotificering (streamingtjenesten Spotifys dominans i musikbranchen, red.) – i forskellige lande står over for et omsætningstab på omkring 25 procent på bare tre år.
Koda og IFPI-rapportens forfattere forudsiger desuden, at fuldt AI-genereret musik potentielt kan erstatte en væsentlig andel af omsætningen fra indspillet musik i Danmark.
At skrive en god sang handler ikke om at efterligne, replikere eller pastiche, det handler om det stik modsatte.
Nick Cave, rocksanger
“Vi finder, at fuldt AI-genereret musik – i fravær af politisk og markedsmæssig indgriben – kan forventes at reducere omsætningen i den danske musikindustri med cirka 6,9 milliarder kroner (2025-priser) fra 2025 til 2030”, konkluderer man i rapporten. Tab der vil slå bunden ud af det musikalske økosystem.
“Det er voldsomme tal, som rapporten afdækker. Og det skyldes, at AI-tjenesterne helt bevidst udnytter musikskabernes levebrød uden tilladelse og uden betaling”, udtaler juridisk og politisk direktør i Koda Nicky Trebbien i en pressemeddelelse.
Koda og IFPI opfordrer derfor til, at der etableres klare og ansvarlige rammer for brugen af generativ AI i musikbranchen. Herunder at regeringen bruger EU-formandskabet til at sikre tydelige spilleregler på området.
Allerede godt i gang
Vi kan dog også gøre noget selv som lyttere. Så musik ikke ender som en række toner produceret af den orwellske “versificator”, en maskine der i romanen 1984 automatisk sprøjter sentimentale sange ud, der er skrevet uden menneskelig indblanden.
Danskerne er utrygge ved og har en lav og faldende tillid til kunstig intelligens, når det bruges i medierne. Denne fornuftige skepsis skal vi overføre til den AI-musik, der allerede lyttes flittigt til på platforme som Spotify.
I 2023 skrev den australske rocksanger Nick Cave en anmeldelse af en AI-genereret sang, der var skrevet “i Nick Cave-stil”. Her kaldte Cave resultatet “en grotesk hån af det menneskelige”, “en parodi” og “bullshit”.
“At skrive en god sang handler ikke om at efterligne, replikere eller pastiche, det handler om det stik modsatte”, tilføjede han.
For det eneste, AI kan, er at genbruge og efterligne det, der er gået forud, og den vil derfor gøre (musik)kulturen mere upersonlig, gennemsnitlig, tilbageskuende og endnu mere kommerciel, end den er i forvejen.
Musik er ikke efterligning eller forbrug
Om man tænder på AI-musik eller ej, kommer selvfølgelig an på, hvilken slags musik man ellers lytter til. Om det er musik, der mest er lavet for at sælge, lavet ud fra hvad flertallet (tror de) vil have. Eller om det er musik, der i højere grad er lavet af kunstneriske årsager ud fra personlige eller mere eller mindre ideologiske hensyn.
Nick Cave har skrevet mørke, intense og personlige sange som The Mercy Seat, Straight to You og Where the Wild Roses Grow (sidstnævnte i en forunderlig duet med landsmandinden Kylie Minogue). Han kaldte sidste år AI’s indflydelse på musikken utroligt foruroligende.
“Målet er fuldstændigt at forbipassere det ubekvemme ved den kunstneriske kamp og gå direkte til varen, hvilket efterlader os mennesker som ting, der forbruger andre ting. Vi skaber ikke noget længere, vi forbruger bare. Det er skræmmende”, konkluderer Cave.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.